En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

31 Varer; tor det andet støtter de Udførselen af deres egne Varer endogsaa ved at betale direkte Pengetilskud hertil (Eksportpræ’ mier). Hvedemels-Eksemplet lærer os at forstaa ogsaa Eksport- præmiernes fornuftige Mening; for mange staar de jo som noget ubegribeligt, ja som en latterlig Dumhed af vedkommende Land. Men vilde det ikke betale sig fortræffeligt for Samfundet at yde 2 eller 5 Kr. i Eksportpræmie til det omhandlede Hvedemel, naar man derved sikrede dets Afsætning i Udlandet? Jo aaben- benbart, thi man sikrede derved sin egen Befolkning en Indtægt paa 100 Kr. (hvorved naturligvis forudsættes, at denne Befolkning ellers blev arbejdsløs, eller i hvert Fald ude af Stand til at tjene 100 ~ 5 Kr.). Og vi har endda endnu ikke til Fulde udtømt Betydningen af vort Hvedemels-Eksempel. Sagen er jo den, at de 100 Kr. som er Produktionens Udbytte, ikke bliver liggende i de vedkommende interesserede Parters Lommer, men gives ud igjen: til Klæder og Sko, Smør og Brød, Møbler og Husly og alle de hundrede Ting^ som Livet fordrer. Og hvad der saaledes gives ud til danske Nødvendighedsartikler, bliver atter til Nettoindtægter for andre danske Producenter (Landmænd, Haandværkere, Fabrikanter) eller Hand- lende og deres Arbejdere. Disse Indtægter kan alle disse Mennesker bruge til at leve for, men de faar dem ikke, hvis det omhandlede Hvedemel ikke bliver produceret her. Kjøber vi Melet f. Eks. fra Amerika, saa er det derovre, at alle disse vidt forgrenede Virk- ninger af dets Produktion viser sig — saa er det amerikansk Na- tionalindtægt, vi skaber ved dets Forbrug, ikke dansk. Hvad vort Eksempel ogsaa viser — og hvad der aldrig bør glemmes — er den solidariske Sammenhæng mellem alle en Nations Erhverv. I Virkeligheden er det ud til hele Befolkningen, Virk- ningen af den oftnævnte Produktion strækker sig — og Eksemplet havde jo ikke behøvet at dreje sig om beskedne 100 Kr.; det kunde have drejet sig om 100,000 eller 100 Millioner, thi al dansk Produktionsindtægt kan opløses i Nettoindtægter som de 100 Kr. og virker paa samme Maade. Landbrugets Indtægt virker saaledes og forgrener sig i rigt Maal ud til os allesammen; men paa samme Maade er Haandværks og Industris og alle andre Er- hvervs Indtægter noget, der ikke vedrører dem selv alene, men kommer hele Nationen til Gode, ligesom Blodstrømmen føres af Hjærtet ud i alle vort Legemes Dele og Organer. Vi taler om »Byrder«, som vi — de forskjellige Samfunds- klasser og Erhverv — har at bære for hinanden, men glemmer at vi er Livsbetingelsen for hinanden. Den ene kan ikke be- staa her i Landet uden den andens Støtte — »Byrderne« er ikke Byrder i anden Forstand end Udgifterne til Dræning, til Gjødning og til Udsæd er det i et Landbrug: Betingelserne for det heles Bestaaea.