En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908
Forfatter: J. Wulff
År: 1908
Sider: 307
UDK: 337 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
har lagt fædrelanclsk Sind og fædrelandsk Offervillighed for Da-
gen, og naar der fra dem fremkommer den Appel til Arbejderne:
»Lad ikke jert Lands Arbejde blive erobret af Udlandet!« —
saa kan den dog nok have andre Aarsager end rent snæver-
hjærtet-egoistisk Værnen om egen Fordel. Ja, det tør siges for
de allerfleste Fabrikanter, som gjennem Aaringers Kampe har
oparbejdet en blomstrende dansk Industri, at det for dem er en
Hjærtesag at bevare den som dansk og vil være dem en Sorg,
om den skal drives til Udlandet — selv om dette sker uden
nogetsomhelst pekuniært Tab for dem, ja maaske bliver dem
til Profit.
I denne Sammenhæng kan tillige nævnes, hvad der er bleven
kaldt »den blandt Fabrikanterne i den sidste Tid opstaaede be-
synderlige Interesse for Arbejdslønnen«- og den »rørende Om-
sorg for, at Toldloven ikke skal komme til at paaføre Arbejderne
■Skade«, der kommer fra »Folk, som Arbejderne ellers ikke er
vant til at møde idel Kjærlighed fra.« Dette er den kortsynede
Mistænkeliggjørelses Sprog, hvori der, som tidligere nævnt —
tales om Ting, der ikke har med hinanden at gjøre. Den danske
Arbejdsløn — ikke for »egentlige Arbejdere« .alene, men for os
alle: den danske Levefod altsaa — er en national Erhvervelse,
som ingen tænkende Mand, heller ingen tænkende Fabrikant,
ønsker at se tabt; thi den opretholder et vist Velvære for os
alle. Men derfor kan den samme Fabrikant selvfølgelig godt
føle sig nødsaget til — i Kampen om det danske Arbejdes Ud-
bytte — at modsætte sig den eller den bestemte yderligere For-
højelse af Lønnen, som han mener det umuligt for hans Virk-
somhed at bære — eller ialfald at bære straks i det givne Øje-
blik; det er jo, som før antydet, gjennem et indviklet Maskineri,
Forskydningerne i Arbejdsudbyttets Deling finder Sled, og dette
Maskineri er den enkelte jo slet ikke Herre over, hverken Ar-
bejdsgiveren eller Arbejderen.
Her kan Spørgsmaalet for Arbejderne derfor heller ikke være
dette: »Hvorledes stillede Arbejdsgiveren sig ifjor, da jeg for-
langte Lønforhøjelse?«, men et helt andet: »Har Arbejdsgiveren
og je9 .fcelles Interesse i at værne Virksomheden mod Udlandet,
eller har vi det ikke?« Og dette Spørgsmaal fik vi i vort fore-
gaaende Afsnit saa klart et Svar paa, at al Mistænkeliggjørelse
derigjennem maa være slaaet til Jorden.