En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

Forfatter: J. Wulff

År: 1908

Sider: 307

UDK: 337 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 307 Forrige Næste
10 har lagt fædrelanclsk Sind og fædrelandsk Offervillighed for Da- gen, og naar der fra dem fremkommer den Appel til Arbejderne: »Lad ikke jert Lands Arbejde blive erobret af Udlandet!« — saa kan den dog nok have andre Aarsager end rent snæver- hjærtet-egoistisk Værnen om egen Fordel. Ja, det tør siges for de allerfleste Fabrikanter, som gjennem Aaringers Kampe har oparbejdet en blomstrende dansk Industri, at det for dem er en Hjærtesag at bevare den som dansk og vil være dem en Sorg, om den skal drives til Udlandet — selv om dette sker uden nogetsomhelst pekuniært Tab for dem, ja maaske bliver dem til Profit. I denne Sammenhæng kan tillige nævnes, hvad der er bleven kaldt »den blandt Fabrikanterne i den sidste Tid opstaaede be- synderlige Interesse for Arbejdslønnen«- og den »rørende Om- sorg for, at Toldloven ikke skal komme til at paaføre Arbejderne ■Skade«, der kommer fra »Folk, som Arbejderne ellers ikke er vant til at møde idel Kjærlighed fra.« Dette er den kortsynede Mistænkeliggjørelses Sprog, hvori der, som tidligere nævnt — tales om Ting, der ikke har med hinanden at gjøre. Den danske Arbejdsløn — ikke for »egentlige Arbejdere« .alene, men for os alle: den danske Levefod altsaa — er en national Erhvervelse, som ingen tænkende Mand, heller ingen tænkende Fabrikant, ønsker at se tabt; thi den opretholder et vist Velvære for os alle. Men derfor kan den samme Fabrikant selvfølgelig godt føle sig nødsaget til — i Kampen om det danske Arbejdes Ud- bytte — at modsætte sig den eller den bestemte yderligere For- højelse af Lønnen, som han mener det umuligt for hans Virk- somhed at bære — eller ialfald at bære straks i det givne Øje- blik; det er jo, som før antydet, gjennem et indviklet Maskineri, Forskydningerne i Arbejdsudbyttets Deling finder Sled, og dette Maskineri er den enkelte jo slet ikke Herre over, hverken Ar- bejdsgiveren eller Arbejderen. Her kan Spørgsmaalet for Arbejderne derfor heller ikke være dette: »Hvorledes stillede Arbejdsgiveren sig ifjor, da jeg for- langte Lønforhøjelse?«, men et helt andet: »Har Arbejdsgiveren og je9 .fcelles Interesse i at værne Virksomheden mod Udlandet, eller har vi det ikke?« Og dette Spørgsmaal fik vi i vort fore- gaaende Afsnit saa klart et Svar paa, at al Mistænkeliggjørelse derigjennem maa være slaaet til Jorden.