En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908
Forfatter: J. Wulff
År: 1908
Sider: 307
UDK: 337 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
deri har Ministeren Ret, hvis Arbejderne da godkjender deres
Repræsentanters Stilling.
Ingen har nogen Sinde paastaaet, at Beskyttelse i og for sig
— ganske af sig selv — forhøjer Arbejdslønnen; ’ det gjør den
lige saa lidt, som den i og for sig fremkalder Industri. For at
det sidste skal kunne ske, maa der bag Beskyttelsesmuren være
Folk, der har de fornødne Forudsætninger i Retning af Intelligens
og Kapital til at kunne skabe en Industri; og for at Arbejdsløn-
nen skal kunne forhøjes, maa der selvfølgelig være en lysvaagen,
vel organiseret Arbejderstand i Landrt, for at den kan tilkæmpe
sig sin berettigede. Del af Arbejdsudbyttet. Men — som allerede
sagt i Begyndelsen af denne Afhandling — det nytter ikke, at
der findes lysvaagne og organiserede Arbejdere, hvis der ikke er
et Arbejdsudbytte at tage af; Organisationerne alene kan ikke
gjøre det. Dette er noget, som ikke alene Fabrikanter og Ar-
bejdsgivere gjør gjældende, men med Kraft og Klarhed forfægte-
des det i Folket,hinget ved Toldbehandlingen 1897 af Socialdemo-
kratiets daværende Ordforer Sigvald Olsen. Han sagde under
en Diskussion om Syerskernes Forhold (Rigsdagstidende Sp. 2822):
»Selv om det trods Beskyttelsen nede i Tyskland, trods
den lave Arbejdsløn, de der giver, nemlig kun 4—5 Kr. om
Ugen, kan lykkes os ved Organisation at faa vore .Syerskers
Løn sat op til 8—10 Kr. om Ugen, vil det jo, saaledes som
de internationale Forbindelser paa Grund af den lette Trafik
er, blive let for de Folk dernede at smide Varer ind over
Grænsen og bidrage til, at den Løn af 8—10 Kr. om Ugen,
som Syerskerne har tilkæmpet sig under Organisationen, ikke
kan opretholdes.
»Eor saa vidt man ikke følger med i andre Lande paa
Organisationens Omraade, og forsaavidt man ikke i dette eller
eller hint Fag har en passende Beskyttelse, nytter det ikke, at
man har organiseret sig herhjemme.«
Finansminister Lassen har Ret: disse Ord, som af Arbejder-
repræsentanter kunde fremsættes med Virkning i 1897, kan ikke
mere anvendes, dersom Arbejderne godkjender Borgbjergs Told-
politik. »Det gjælder ikke. Det Vaaben har de hidtil haft, men
ved denne Betænkning har de udleveret det en Gang for alle.
Det er en meget betydelig Vending i dansk Toldpolitiks Historie.
der er sket derved. Jeg ønsker at sætte den stærkest mulige
Streg derunder.« Saaledes hoverede Finansministeren — fra sit
Standpunkt med bedst mulig Grund.
Frihandelsbevægelsen her i Landet har hidtil været agrarisk