En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

Forfatter: J. Wulff

År: 1908

Sider: 307

UDK: 337 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 307 Forrige Næste
23 Med den rent politiske Side af Sagen skal vi ikke her be- fatte os — den er os ganske uvedkommende; at Socialdemo- kraterne vil erobre Landarbejderne, er der heller ikke noget at sige til. Men hvad der er Grund til at lægge alle Haandværks- og Industriarbejdere paa Sinde, er det Spørgsmaal: Er der nogen Rimelighed i, at den ene Klasse Arbejdere fuldstændig ofrer siue Faginteresser og Eksistensvilkaar for at opnaa politisk Alliance med den anden? Dette vilde man i hvert Fald ikke gj^Te i Bor- gerstanden — i Mestrenes og Arbejdsgivernes Kreds; der vilde man f. Eks. kunne have megen Interesse i at komme i politisk Samarbejde med Mellemstanden paa Landet: Gaardmændene og de jordbesiddende Husmænd; men ofre selve sine Eksistensbetin- gelser — tage Livet af sig selv for en saadan Alliances Skyld — det vilde man dog ikke indlade sig paa. I det hele taget holder man i Borgerstanden de to Ting vel adskilte fra hinanden: Poli- tik og Faginteresser. Man. er Højre eller Venstre og staar som saadanne skilt fra hinanden, hver i sin politiske Forening; men paa Faginteressernes Omraade staar man sammen som en Enhed — i Haandværkerforeninger eller Arbejdsgiverforeninger — og man forlanger med stigende Styrke disse Fællesinteresser respekterede af alle politiske Partier. Mon Arbejderne ikke gjorde Ret i at komme ind paa en lignende Udvikling, saaledes at de holdt Fag- interesser for sig og Politik for sig, samt forlangte af Poli- tikerne, at de lod Faginteresserne i Fred'? Ser man rigtigt paa hele det her omhandlede Forhold, saa rejser der sig to Spørgsmaal: 1) Er Landarbejderne virkelig in- teresserede i Frihandel? Og: 2) Bringer det Offer, som Beskyt- telsens fuldstændige eller delvise Ophævelse vil paalægge Industri- arbejderne, deres Fæller i Landbruget en blot tilnærmelsesvis til- svarende Fordel? Lad os begynde med det sidste Spørgsmaal: Hvad vil Be- skyttelsens Opgivelse gavne Landarbejderne? Her har vi Uni- versitetets Undersøgelse af Arbejdernes Livskaar og Toldbyrde at gaa efter; den siger os, at den Byrde af Varefordyrelse som Følge af Beskyttelsestold, som en Landarbejderfamilie har at bære gjennem sit Forbrug, vilde udgjøre 15 Kr. aarlig, dersom alle danske Haandværks- og Industri frembringelser var fordyrede med Toldens fulde Beløb. Nu ved vi, at dette ikke er tilfældet — at de gjennemsnitlig ikke er fordyrede med Halvdelen af Told- beløbet. Og vi ved yderligere, at netop Landarbejdernes Forbrug holder sig til saadanne simple Varekvaliteter, paa hvilke Beskyt- telsen udnyttes mindst — ja tor en stor Del slet ikke. Som