En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

Forfatter: J. Wulff

År: 1908

Sider: 307

UDK: 337 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 307 Forrige Næste
26 stedeværelsen af tö, hinanden fjendtlige Principper indenfor Byg- ningen vil nødvendigvis, lidt før eller lidt senere, føre til dennes Sprængning. Interessant er det at se, hvilken indre Modstrid Vendingen allerede har medført i Socialdemokratiet. »Socialdemokraterne maa principielt være stemt for Frihandel«, siger Partiets Filosof, Dr. Gustav Bang. Men en »frihandelsvenlig Socialist« — det er en Ordsammenstilling af samme Art som »en krigsgal Fredsven«, »en fordrukken Afholdsmand«. Thi hvad er Socialismen? Det er Reaktionen imod Frikonkurrencen — en Bevægelse, der rejste sig for at slaa Frikonkurrencen ihjel! frihandel er jo kun en Side af Frikonkurrencen — det er Frikonkurrence mellem Nationerne. Men Krikonkurroncen (»Li- beralismen«) er jo den Lære, at hvert Menneske ubetinget skal bjærge sig sølv, Staten maa ikke gjøre nogot for ham, og organisere sig sammen med andre maa han heller ikke. Der skal paa hele det økonomiske Livs Omraade herske ubetinget »Frihed« — det vil sige: Den Tilstand, der altid sætter de stærke i Stand til ustraffet at undertrykke de svage; den Tilstand, der førte til lav Løn, lang Arbejdstid og Misbrug af Kvinders og Børns Arbojdø, særlig i Frikonkurrencens (og Frihandelens) Hjem England. Det var netop den Tilstand Kapitalismens sande Regimente — der kaldte Socialismen frem som Modsætning. Og det var om den, at Socialismens Profet Karl Marx sagde: »Arbejdernes Eksistens har ingen anden Værdi end en almindelig Produktionskraft, og Kapitalisten behandler ham kun som saadan. Denne Lov for Varen, Arbojdet og Lørdgds Minimum udvikler sig i samme Grad, som Frihandelen virke- liggjøres. Altsaa, et af to: enten maa man fornægte hele den paa Frihandelen begrundede politiske Økonomi, eller man maa erkjende, at Arbejderne under denne Frihandel rammes af den økonomiske Lovs hele Strænghed. — For at sammenfatte det hele: Hvad betyder altsaa Frihandel under den bestaaende Samfundstilstand? Den betyder Frihed for Kapitalen. Naar I h<u nedbrudt de faa nationale Skranker, dor endnu begræn- ser Kapitalens Udvikling, saa har I blot fuldstændig befriet Kapitalen for dens Lænker.«*) Og nu hører man socialdemokratiske Doktorer belære Ar- bejderne om, at Socialismen principielt — principielt endogsaa! *) Karl Marx’s »Tale om Frihandel», her citeret efter Fagforeningernes Blad »Samarbejdet«, Nr. 11 for 1897.