En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

3 paa et Tidspunkt, da vi maaske kan staa fæt foran Vedtagelsen af en for vore industrielle Næringsveje «lykkebringende Toldlov med efterfølgende Handelstrak laf med den Magt, af hvilken vi har aller - mest al frygte i mere end én Retning, vil det være betimeligt at fremdrage et historisk Eksempel, som levende formaar at anskue- liggjøre for os, hvad en enkelt Frihandelstraktat har formaaet at udrette for Ødelæggelser i ganske kort Tid overfor et stort og rigt Lands hele Næringsliv — ja meget mere end det: overfor dets For- fatnings- og sociale Forhold og derigjennem for hele Verden. Jeg benytter lier engelske Kilder*), thi det er ikke alene hos os, man har følt Savnet af historisk Paavisning af økonomiske Lovgiv- nings-Resultater; i England har man i de senere Aar bestræbt sig stærkt for at udfylde Savnet, og det er da blandt de talrige histo- riske Kjendsgjerninger, som engelske Historikere har fremdraget, den franske Revolutions Oprindelse, jeg vil skildre her paa en ganske anden, men uden Tvivl korrektere Maade, end der alminde- lig fortælles. Den almindelige Opfattelse, som vore historiske Lærebøger bibringer os af Aarsagen til den franske Revolution, gaar ud paa, at der i det 18de Aarhundrede herskede en særlig trykkende Form af Lenssysteinet i Frankrig, saaledes at Bønderne led under et utaaleligt Tyranni fra Adelens Side; Bondestandens Lidelser kaldte saa en Række begavede Skribenter frem, og da Kongen og hans Regering ikke lyttede til Skribenternes Indlæg til Fordel for Bonde- standen, tog Folkel sin Ret med Magt, og det var Revolutionen. Denne Opfattelse, der gjør Revolutionen til en Bondeopstand, er imidlertid ganske misvisende; vel bestod der i Frankrig Rester af Fevdalsystemet, saaledes som der gjør i England den Dag i Dag, men det var langt fra saa trykkende i delte Land som i Tyskland. Paa den tyske Side af Rhinen herskede endnu Livegenskabel, men ikke alene var dette ophørt før Revolutionen i Frankrig: den franske Bonde var allerede da bleven Selvejer — han ejede en Tredjedel af Landets Jord. Og vel hvilede der uden Tvivl tryk- kende Skatter paa Bønderne, i 1789 yderligere forøgede gjennem de paalagle haarde Krigsskatter, som maatte faa Adelens og Gejst- lighedens urimelige Skattefrihed til at springe stærkt i Øjnene; men hele det franske Samfund, fra Kongen og hans Regering nedefter, var paa dette Tidspunkt opfyldt af Forstaaelse af Bonde- standens Sag og arbejdede paa at lette det Tryk, som hvilede paa *) Navnlig J. W. Welsford, The Strength of Nations. London 1907.