En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

58 fordeler sig jævnt som en Velstandsforøgelse (Forhøjelse at Levefoden) paa alle dens Borgere, eller at den ernæ- rer en bestemt begrænset Produktionskreds, saaledes at den udgjør denne Befolkningsdels eneste og udelukkende Underhold. Hvilket af disse to Alternativer vi end vælge, maa Resultatet nødvendigvis blive det samme, og Valget er forsaavidt fuldstændig ligegyldigt; men da de Fæno- mener, vi agte at belyse, vistnok træde simplest og klarest frem i det sidste Tilfælde, skulle vi gaa ud fra det og altsaa antage, at den Produktion paa 10 Mill. Kr., hvis Betydning vi ville undersøge, har ernæret en bestemt Befolkningsdel (f. Ex. paa en af vore Øer eller i et Amt). Endvidere forudsætte vi, at denne Befolkningsdel har levet udelukkende af den omhandlede Produktion, at den igjennem denne har opnaaet fuld »Levefod« (d. v. s. sin Nations fulde Gjeimemsnitsindtægt, hvilken vi skulle sætte til 300 Kr. aarlig pr. Individ, Kvinder og Børn iberegnede), og endelig — for at forebygge Uklarhed af anden Art — at den producerede Vare er af saadan speciel og industriel Natur (f. Ex. Klæde, Tændstikker, Knapper), at enhver Forestilling om, at vedkommende Befolkning kunde leve af at forbruge sin egen Produk- tion, naar den mistede sin Afsætning, er fuldstændig udelukket. Vi tilføje, at vi, naar vi tale om den Befolk- ningsdel, der ernæres af Produktionen, selvfølgelig ikke derved forstaa alene Arbejdsgiverne og Arbejderne i det paagjældende t ag, men hele Produktionskredsen, under hvilken vi medregne alle Leverandører af Raastoffer, Rentenydere, Reparationshaandværkere, Embedsmænd m. fl., der nyde godt af Produktionen — jfr. vort oft- nævnte Exempel med Hvedemelet; dette maa nøje fast- holdes i Tanken under hele den efterfølgende Udvikling, ellers vil Forstaaelsen ofte ledes vild. Efter de saaledes givne Forudsætninger har vor nationale Produktion paa 10 Mill. Kr. altsaa givet Føde