En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

22 Raad bør bestaa af Medlemmer, valgte af hver selv- styrende Koloni i passende Forhold til dens Væl- gertal, og dets Funktion bør være rent raadgivende. Ogsaa Kronkolonierne bør repræsenteres i dette Raad.« Hermed har Minister Chamberlain faaet sine Ønsker opfyldte, og det hurtigere og i langt videre Udstrækning, end han vistnok selv har vovet at vente. Og der er i Eng- lands 1 oldhistorie foregaaet en saadan Begivenhed, at den og dens videre Udvikling med største Interesse bør følges af de Nationer, der staa i Handelssamkvem mod England, og ganske særlig da af Danmark. For os, der ere saa tilbøjelige til at være doktrinære paa alle Om- raader og særlig paa Toldens — til at ville indrette Livet efter Theorierne i Stedet for omvendt — vil det være meget belærende at se, hvor langt mere praktisk Englænderne (age paa disse Ting. For dem er en Theori god, saalænge den kan bringe England Fordel; men bringer den Landet Tab, er man beredt ti! uden lang Betænkning at kassere den. Mest betegnende i saa Henseende er maaske det Punkt i Chamberlains Tale, hvori denne »Frihandelsmand af Overbevisning« forkaster Tanken om en Toldordning, der bragte Kolonierne til helt at opgive deres Toldbeskyttelse, fordi et saadant Skridt vilde komme hele Verden og ikke særlig Engla,nd tilgode; men Statsmænd af alle Farver Ripon, Goschen, Rosebery — have udtalt sig for at lade Frihandelen laide at opportune Hensyn. Højst lærerig er ogsaa føl- gende Udtalelse fra Verdensbladet Times, som fremdroges af en af Talerne paa de engelske Handelskamres Møde: »Sir Gordon Spriggs fortæller os, at Frihandelen ikke er Gjenstand for Tilbedelse i Kolonierne, og at ingen dér bryder sig om Skoletheorierne, naar det drejer sig om at gjennemføre en Toldforanstaltning,