En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

3 samt de Begreber, de betegne, gjør der sig et Par Mis- forstaaelser eller idetmindste Uklarheder gjældende, som det har ikke ringe Betydning at søge fjernet. En af de gængse Vildfarelser, der navnlig er udbredt blandt Landbefolkningen, til Dels ogsaa blandt Arbejderne, her til Lands, er saaledes den Antagelse, at der bestaar en inderlig Forbindelse mellem almindelig politisk An- skuelse og Opfattelse af Toldspørgsmaalet, saaledes at den Mand, der hylder frisindede Anskuelser i Politik, nødvendigvis ogsaa maavære Frihandelsmand, og omvendt. Dette er en fuldstændig Fejltagelse. Toldspørgsmaalet er et økonomisk Spørgsmaal, en ren Nærings- eller Pengesag, der ikke har med politiske Doktriner eller Forfatningsstridigheder at gjøre. Det vil i denne Hen- seende maaske være tilstrækkeligt at henvise til, at det er to af Verdens frieste Republikker, Nordamerika og Frankrig, der gaa videst i Beskyttelsesretning, medens det var en Soldaterkejser (Napoleon III), der en Tid tvang Frankrig ind paa Frihandelsbanen; og den vistnok alt andet end politisk frisindede Sultan af Tyrkiet, ikke at tale om Shahen af Persien, hører til de Herskere, som lade deres Lande følge en frihandlerisk Toldpolitik. En anden Misforstaaelse ligger i den almindelig ud- bredte Opfattelse, at Frihandel og Beskyttelse ere hin- andens absolutte Modsætninger, ligesom hvidt og sort. Dette er fuldstændig urigtigt. Efter Frihandelsmændenes Anskuelse bør Handel og Omsætning jo helst foregaa fuldstændig uhindret af Told eller hvilkesomhelst andre Skranker; den absolutte Modsætning hertil danner da den Opfattelse, som jo ogsaa har sine Talsmænd, at en saavidt mulig fuldstændig Standsning af al udenlandsk Handel er tjenligst for et Land. Med andre Ord: Mod- sætningen til Frihandel er ikke Beskyttelse, men Af- spærring (Prohibition), saaledes som man har kjendt den ikke alene i Kina, men, som vi strax skulle høre, 1*