En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

12 ikke er ældre, end at det stod i fuld Kraft langt ind i dette Aarhundrede, ja først naaede sit Højdepunkt i Aarene 1815 — 28, altsaa for 68 Aar siden; det blev først om- dannet til et Beskyttelsessystem i 1846 — altsaa for kun - 50 Aar siden —, og veg først for den nuværende engelske Frihandel i 1861 eller for 35 Aar siden. Nogen samlet og ordnet Toldlov besad England ikke ved dette Aarhundredes Begyndelse; i dens Sted forelaa som Produkt af Aarhundreders Udvikling henved 2000 særlige Toldforordninger og Resolutioner — et Kaos saa forviklet, at ingen Handelsmand kunde finde Rede deri uden Hjælp af juridiske Specialister. Og disse Toldlove vare af et saadant Indhold, at Indførselen af over 1000 forskjellige Vareslags gjennem dem var enten ligefrem forbudt eller umuliggjort ved kolossale Toldsatser, og det ikke alene i England, men ogsaa i alle dets Kolonier, hvis Marked saaledes helt og holdent var forbeholdt England selv. Det hørte jo nemlig til Datidens Kolonialpolitik at betragte Kolonierne som Moderlandets Malkekøer, omtrent saaledes som Kongostaten og forskjellige andre afrikanske Landstrækninger i vore Dage betragtes af de evropæiske Magter. Prohibitionssystemet strakte sig i lige Grad over Landbrugs- og Industriprodukter. Her skal til bedre Forstaaelse af Systemet nævnes nogle af Toldsatserne paa de vigtigste Varer: Indførselen af Tømmer fra Nordevropa var belastet med en Told af 100-500 pCt. af Værdien — en kolossal Begunstigelse for Englands tømmerproducerende Koloni Kanada. Paa Raasukkcr (Muskovados) hvilede der en Told af ikke mindre end 66 sh. pr. Cwt. (ca. 60 øre for Pundet!), hvis det kom fra fremmede Besiddelser, medens Tolden paa Sukker fra engelske Besiddelser udgjorde 24 sh. pr. Cwt.; disse Toldsatser bestode lige til 1844. Indførselen af Horn- kvæg, Faar og Kjød var simpelthen forbudt til Fordel