En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

vil forhøje den gamle Befolknings Velstand (Levefod) eller skabe Udkomme for 20,000 nye Indbyggere, der før ikke kunde leve i Landet, foruden de 33,333, der direkte vare interesserede i den nye Produktion. Men da de 20,000 maa forbruge deres 6 Mill. Kr., og 3/5 deraf eller 3,600,000 Kr. gaar til danske Varer, skabe de 20,000 igjen Existensbetingelser for 12,000 nye Ind- byggere i Landet — og saa fremdeles, indtil hele Kvo- tientrækken er gjennemløben, ganske som i det tidligere skildrede Tilfælde. Altsaa faa vi, sideordnet med den nys anførte Sætning, en anden, der lyder saaledes: Enhver nyskabt dansk Produktion udvikler sig — hvis Befolkningen bruger % af sin Indtægt til danske Varer — til en samlet Nationalindtægt lig 2l/2 Gange Produktionens Salgsbeløb (eller giver Føde for 2x/8 Gange saa mange nye Indbyggere, som selve Produktionen kunde ernære). Begge disse Sætninger, hvis Vigtighed er indlysende, vise, at er national Produktion en meget vigtig Faktor til Opelskning af Velstand i et Land, saa er nationalt borbrug (Forbrug at Landets egne Frembringelser) det ikke mindre. Begge disse to F'aktorer virke Haand i Haand, den første som oprindelig Aarsag, uden hvilken ingen Velstand kan vindes, den anden som et kraftigt Redskab til den skabte Velstands Mangfoldiggjørelse. Som tidligere berørt: alle Medlemmer af en Nation ere solidariske, og i »det nationale Forbrug« have vi nu fundet saa mægtig en Faktor i denne Solidaritet, at vi passende kunne betegne den Brøk (her %), som angiver, hvor stor en Del al sin Indtægt en Befolkning anvender til Forbrug af indenlandske Varer, som den nationale Solidaritets-Koefficient. 1 det toregaaende have vi exempelvis, men dog med nogen Sandsynlighed for at have truffet det rette, sat denne Brøk = 3/5. Benytte vi, for at give det vundne