En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

31 kansk Konsekvens og amerikansk Energi har sat sig for at naa det samme Maat ad den samme Vej. Lige fra 1764 — da de amerikanske Kolonister, misfornøjede med Moderlandets Udsugelsessystem, indgik den gjensidige Forpligtelse ikke at spise noget Lam men ubønhørligt at boykotte enhver Slagter, der falbød Lammekjød, blot for at forøge Koloniernes Faarebestand og derved sikre sig det fornødne Raastof for en indenlandsk Uldindustri — har man i Amerika klart indset Betydningen af at skabe sig en egen Industri. Ligefra 1816 til vore Dage har derfor ogsaa Beskyttelsen været konsekvent gjennemført i dette Land, uden at den siden har været forladt. Vel har Landet svinget frem og tilbage mellem forskjellige G-rader af Beskyttelse, men disse Svingningers Betydning illustreres maaske bedst af det Faktum, at den Periode i Nordamerikas Ilandelshistorie, som bærer Navn af »Fri- handelsperioden«, 1846—60, havde Toldsatser fra 5—150 Procent af Varernes Værdi; for de allerfleste vigtige Indu- strivarer udgjorde Beskyttelsen da 25—30 Procent. Det er »Frihandel* efter amerikansk Opfattelse af dette Ord! Den udskregne Mac Kinley-Lov, under hvilken Toldsatserne gjennemsnitlig skulle have beløbet sig til 65 Procent af de toldpligtige Varers Værdi, var heller ikke noget ene- staaende; Momll-Tariffen, der udkom 1861, noget før Borgerkrigen udbrød, vakte i sin Tid ganske tilsvarende Sensation i Evropa og bragte ligeledes de evropæiske Nationer til at arbejde paa Sammenslutning for at gjøre Front imod den vældige amerikanske Beskyttelse. Det viste sig da ogsaa, at den Reaktion mod Beskyttelsen, som Mac Kinleys høje Toldsatser syntes at fremkalde i selve Amerika, hurtigt henvejredes. Et Systemskifte blev der ikke noget af; det af Frihandelsmanden (efter ame- rikansk Maalestok!) Wilson udarbejdede Forslag blev ikke til Lov, men i dets Sted fik man i 1894 en Tarif, der vel nedsætter en Del af Mac Kinley-Tariffens extreme