En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

46 strider stærkt mod en ret almindelig dansk Opfattelse, — kun er en ny Illustration til et fastslaaet Fak- tum: at nye økonomiske Reformtanker, heldige saavel- som uheldige, pleje at blive gjennem førte med en mærkelig Hurtighed i Danmark*. Systemet kulminerede her til Lands i Tidsrummet 1762 — 1797 og kunde da opvise Indførselsforbud mod 150 Varesorter og Udførsels- forbud mod 12 vigtige Artikler (Landbrugsprodukter og Raastoffer). At det iøvrigt gjennem talrige og meget indgribende Foranstaltninger søgte at fremkalde den In- dustri, for hvilken vort Folk den Gang endnu manglede alle fornødne Forudsætninger, er en Selvfølge; uden her at fordybe mig i Enkeltheder, skal jeg kun som Exempel paa, hvor vidt man drev det i faderlig Omsorg for Fa- brikkerne, anføre, at Regeringen uden videre gjennem Stiftamtmændene paalignede Kjøbstæderne det Kvantum Silke- og Uldvarer, de »eragtedes« at kunne forbruge, hvorefter atter den enkelte Bys Øvrighed maatte afgjøre, hvor stor en Del af den paalignede Varemængde enhver af Byens Kjøbmænd skulde paatage sig at sælge! Som man ser, Systemet er fuldstændig statssocialistisk og saa kunstlet, at den Industri, der kaldtes til Live ved saadanne Midler, maatte dø hen, saasnart Drivhus- kulturen ophørte. I Aaret 1797 sker Omslaget i den danske Toldpolitik. Atten Aar før Spærringssystemet naar sin fulde Højde i England, opgives det resolut i Danmark og afløses af en liberal Toldpolitik: igjen ere vi altsaa, som man ser, langt forud for de »toneangivende« Nationer. Naturlig- vis var det ikke Frihandel, den danske Regering indførte *) Falbe-Hansen og Scharling, Danmarks Statistik, III Bind, Side 366. Af dette Værk samt af Professor Scharlings »Handels- politik Dänemarks« i »Schriften des Vereins für Socialpolitiks ere de efterfølgande historiske Data laante.