En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

59 matisk al den Told, dets Statshusholdning har Brug for*), paa Varer, der ikke kunne frembringes i Landet selv: et konsekvent Beskytlelsesland (som Nordamerika) lader derimod netop disse Artikler (f. Ex. The, Kaffe, uden- landske Raaprodukter o. lign.) gaa aldeles frit ind og tager al sin Told af Varer, der kunne konkurrere med dets eget Landbrug eller Industri. Hvorledes staar nu den danske Toldlov i saa Hen- seende? Den holder en Middelvej mellem Beskyttelse og Frihandel, men rigtignok langt nærmere ved den sidste end ved den første. Dette Faktum fremgaar af følgende Oversigt over den gjeimemsnitlige aarlige Toldindtægt for Femaaret 1884—88, som jeg har uddraget efter de i Rigsdagstidenden givne Oplysninger, der ledsagede Rege- ringens sidste Toldlovforslag**). Herefter udgjør Tolden paa Udenlandske Forbrugsartikler og Luxusvarer (Kaffe, The, Sukker, Ris, Sago, Kakao, Kryderier, Pe- troleum, Tobak, Vin og Spirituosa)............ 11.002.600 Kr. Nødvendige Raastoffer (deriblandt Kul, raalforarbej- dede Metaller, Salt, Tømmer og Træ rn. m.)... 3.406.206 lait Frihandelstold... 14.408.806Kr. Beskyttelsestold for Land- og Havebrug (Ost, Humle, Cikorie, Vox, Talg, Frugter, Fjer og Dun)...... 358.545 Kr. Beskyttelsestold for Industri og Haandværk....... 8,052.497 — lait Beskyttelsestold... 8.411,042 Kr. Hertil kommer „ Ubenævnte Varer11 (Toldvæsenets Pulterkammer for alle Artikler, der ikke passe ind under Tariffens Positioner)...................................... 110.332 Kr. Samlet aarlig Toldindtægt... 22.930.180Kr. Med andre Ord: Af den danske Stats samlede Told- indtægt er henved to Tredjedele (63 Procent) Frihandelstold, *) Her ses der bort fra rene Luxusartikler, som begge Systemer ere enige om at beskatte. **) Se Kigsdagstidende for 1888—90, Tillæg A, Spalte 2381—84. Enkelte Positioner, f. Ex. Metaller, har jeg delt i Raastoffer og færdige Varer og henført Delene under deres respektive Hovedgrupper.