En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

Forfatter: J. Wulff

År: 1908

Sider: 307

UDK: 337 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 307 Forrige Næste
68 gjælder det blot at faa Kapitalen interesseret i Industrien og give den Tillid til dennes Fremtid, hvortil en passende Beskyttelse bedst vil egne sig. — Naar der som en tredje vigtig Forudsætning nævnes Tilstedeværelsen af et Afsætningsmarked, saa have vi, der indtil videre ikke tænke paa en Verdensindustri, at pege paa vort inden- landske Marked, som hverken vort Landbrug eller vor Industri for Tiden behersker; her indførtes saaledes i 1889—93 for 122 Mill. Kr. udenlandske Industrivarer aarlig, og i 1895 steg denne Sum til 140 Mill. Kr.; og, hvad der maaske mest vil forbavse, der indførtes for henved 80 Mill. Kr. udenlandske Landbrugsvarer, dels som Raastoffer, dels til Forbrug her i Danmark! Altsaa gjæl- der det først at blive Herrer hos os selv, saa have vi den fornødne Basis for at kunne gaa videre. Men saa er der den fjerde og vigtigste Betingelse tilbage, nemlig Tilstedeværelsen af de fornødne aande- lige Forudsætninger: Energi, Intelligens, Oplysning. Uden dem hjælpe de tre foregaaende Betingelser intet, med dem kan alt det foregaaende vindes eller undværes. Saa gjælder det altsaa at rette det Samvittighedsspørgsmaal til os selv: besidde vi Danske de nævnte Forudsæt- ninger? Og uden at udsætte os for at beskyldes for Indbildskhed eller Chauvinisme tør vi vistnok i vore Dage besvare Spørgsmaalet med et frejdigt: Ja! Se til vort Landbrug-. Kun 1—2 Menneskealdre ere forløbne, siden vort Korn i London henførtes til »skiden Sæd«, vort Smør noteredes som »Mastesmør«, og alt i vort Landvæsen svarede dertil. Naar vort Smør nu er verdensberømt som den første Vare i sit Slags, vore Mejerister overalt efterspurgte som Verdens Lærere, er det saa alene gode Konjunkturers Skyld? Nej, lad disse have deres store medvirkende Betydning — Hoved- parten af Æren for det skete Fremskridt tilkommer den danske Landmands anerkjendte Energi og Intelligens