En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

42 at forbruge. Altsaa kommer Arbejdet først, medens Forbrug eller Forøgelse af Forbrug kun er en Virkning deraf. Og paa samme Maade maa Frembringelse af indenlandske Varer være det første Skridt til Opnaael- sen af national Velstand; ved Hjælp af den derigjennem tilvejebragte Indtægt kan der saa indføres og forbruges fremmede Varer — men Forbruget af disse vil ikke frem- kalde nogen Nationalindtægt. Dette turde være klart. Praxis viser da ogsaa, at Indførsel af fremmede Varer ingenlunde altid dækkes ved Udførsel af inden- landske Varer; den kan saaledes dækkes ad to andre Veje: ved Forbrug af opsparet Formue og ved at gjøre Gjæld. Den sidste Udvej, som er saa vel kjendt fra Privatlivet, er heller ingenlunde fremmed for Nationerne; der kan saaledes peges paa det Faktum, at Sverrig i de 27 Aar fra 1858 til 1885 forøgede sin private Obli- gationsgjæld til Udlandet fra 77 op til 600 Millioner Kroner. Dette Fænomen kan i det store og hele næppe tydes anderledes, end at Sverrig i hin »Frihandelsperiode« indførte for 523 Mill. Kr. Varer mere, end det evnede at betale ved Udførsel; Landets Erhvervskilder vare ikke udviklede nok til at producere en til Indførselen sva- rende Varemængde — saa tog det det overskydende paa Kredit. Desuden er det jo en vel kjendt Ting, at der er noget, som hedder Arbejdsløshed, og at den godt kan være meget udbredt i Lande, der indføre Varer i stor Mængde fra Udlandet; ogsaa dette viser jo noksom, at en Indførsel af udenlandske Fabrikater ingenlunde plejer eller behøver at virke ansporende paa den inden- landske Virksomhed — hvad der da heller ikke paa Forhaand var nogen Grund til at vente. Altsaa er Præmissen i den ovenfor anførte Sætning falsk, og med Præmissen maa da selvfølgelig ogsaa Konklusionen falde til Jorden. Men Sætningens Urigtig- hed kan ogsaa paavises uafhængig af Præmissen, og det