En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908
Forfatter: J. Wulff
År: 1908
Sider: 307
UDK: 337 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
at forbruge. Altsaa kommer Arbejdet først, medens
Forbrug eller Forøgelse af Forbrug kun er en Virkning
deraf. Og paa samme Maade maa Frembringelse af
indenlandske Varer være det første Skridt til Opnaael-
sen af national Velstand; ved Hjælp af den derigjennem
tilvejebragte Indtægt kan der saa indføres og forbruges
fremmede Varer — men Forbruget af disse vil ikke frem-
kalde nogen Nationalindtægt. Dette turde være klart.
Praxis viser da ogsaa, at Indførsel af fremmede
Varer ingenlunde altid dækkes ved Udførsel af inden-
landske Varer; den kan saaledes dækkes ad to andre
Veje: ved Forbrug af opsparet Formue og ved at gjøre
Gjæld. Den sidste Udvej, som er saa vel kjendt fra
Privatlivet, er heller ingenlunde fremmed for Nationerne;
der kan saaledes peges paa det Faktum, at Sverrig i
de 27 Aar fra 1858 til 1885 forøgede sin private Obli-
gationsgjæld til Udlandet fra 77 op til 600 Millioner
Kroner. Dette Fænomen kan i det store og hele næppe
tydes anderledes, end at Sverrig i hin »Frihandelsperiode«
indførte for 523 Mill. Kr. Varer mere, end det evnede
at betale ved Udførsel; Landets Erhvervskilder vare ikke
udviklede nok til at producere en til Indførselen sva-
rende Varemængde — saa tog det det overskydende
paa Kredit. Desuden er det jo en vel kjendt Ting, at
der er noget, som hedder Arbejdsløshed, og at den godt
kan være meget udbredt i Lande, der indføre Varer i
stor Mængde fra Udlandet; ogsaa dette viser jo noksom,
at en Indførsel af udenlandske Fabrikater ingenlunde
plejer eller behøver at virke ansporende paa den inden-
landske Virksomhed — hvad der da heller ikke paa
Forhaand var nogen Grund til at vente.
Altsaa er Præmissen i den ovenfor anførte Sætning
falsk, og med Præmissen maa da selvfølgelig ogsaa
Konklusionen falde til Jorden. Men Sætningens Urigtig-
hed kan ogsaa paavises uafhængig af Præmissen, og det