En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

95 af vore Formler og Ræsonnementer kunne komme under Vejr med, hvorledes dette skal forklares. Vi gaa da ud fra følgende Tal: Vort Landbrug ud- førte i Femaaret 1889—93 gjennemsnitiig for 171 Mill. Kr danske Landbrugsprodukter om Aaret, og samtidig indførte vi til Forbrug her i Landet (bortset fra Tran- sitten) fremmede Landbrugsprodukter for 58 V8 Mill. Kr. aarlig. Med Solidaritetskoefficient 3/5 giver Udførse- len (efter Formel 2, Side 63) Nationen et Udbytte af ialt 2x/2 X 171 = 427x/2 Mill. Kr. Heraf faar Landbru- get som Producent først og fremmest Produktionens Udbytte = 171 Mill. Kr. Men dernæst tilfalder der det (idet vi her regne Landbrugerne lig Halvdelen af Natio- nen) Halvdelen af det Udbytte, som Produktionen gjennem Solidaritetens Medvirkning har fremkaldt hos hele Natio- nen ; dette Beløb er ifølge Udviklingen S. 68 r-4-q altsaa her = 3/., x 171 = 256x/2 Mill. Kr., og Land- brugets Part heraf er altsaa 128x/4 Mill. Landbrugets hele Udbytte af Exporten i det nævnte Femaar var alt- saa 171 4- 1281/* = 29974 Mill. Kr. Nu ville vi undersøge, hvorledes Landbruget vil blive stillet, hvis det ud fra dette Standpunkt — som altsaa er det bestaaende Forhold — udvikler sig i to forskjellige Retninger: 1) Antage vi, at Udviklingen gaar i Retning af yder- ligere Forøgelse af Exporten paa vort eget Forbrugs Bekostning, saa kunne vi tænke os, at vi i Løbet af nogle Aar naa til at udføre for 200 Mill. Kr. danske Landbrugsprodukter, medens vor Indførsel af fremmede Fødevarer stiger i tilsvarende Grad. Det sidste vil jo sige det samme som, at vor Nation kommer til at for- bruge fremmede Varer i større Omfang end før — altsaa at dens Solidaritetskoefficient synker. Antage vi, at denne Koefficient gaar ned til bliver Facittet for