En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

Forfatter: J. Wulff

År: 1908

Sider: 307

UDK: 337 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 307 Forrige Næste
98 modstridende, men netop den mægtige Faktor til gjen- sidig Fordels Fremme, som vi her have kaldt Solidari- tetskoefficienten — altsaa det Forhold, hvori vi gjen- sidig opretholde hinanden ved Forbrug af hinandens Produkter — den existerer ikke mellem os og et frem- med Lands Beboere, allermindst naar dette Land er langt større end vort. Enhver vil jo indse det haabløse i at ville bringe Englændere eller Tyskere til at anvende 3/5 af deres Indtægt til danske Varer, og saa først vilde de jo, kommercielt set, faa samme Værdi for os som for egne Landsmænd. Det gjælder derfor aabenbart for ethvert Land om først og fremmest at. søge, sin Styrke i sig selv. Lærte vi af det nys anførte Exempel, hvorledes Solidaritets- koefficienten mægter at forvandle en tilsyneladende Ind- tægtsnedgang til en anselig Indtægtsforøgelse for ved- kommende Erhverv, saa maa vi gjøre os klart, at det ikke er alene paa Exportindtægten, Solidariteten har denne Virkning. Al vor Indtægt, ogsaa den. der erhverves hjemme i vort eget Land, blot den har en saadan Form, at den kan gives ud til Kjøb af andre Gjenstande, paa- virkes at Solidaritetskoelficienten; gjennem den afgjøres det jo ogsaa, om f. Ex. Skolelærerens eller Politibetjen- tens Gage skal komme den øvrige Nation tilgode med 3/5 af dens Beløb eller maaske kun med Halvdelen eller mindre. Med andre Ord: Giver en Nation af lutter Exportiver sit eget Marked saaledes til Pris for Udlan- det, at dets Solidaritetskoefficient derved kjendelig for- mindskes, saa fører dette til Nedgang i Udbyttet af hele Nationens Arbejde og derigjennem til Formindskelse en- ten af dens Levefod eller af det Folketal, vedkommende Land kan føde. I denne Sammenhæng kan der sikkert peges hen til Englands kolossale Væxt i Folketal og Rigdom i dette Aarhundrede. Utvivlsomt har man Forklaringen fil dette