En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

44 Varer for indenlandske Varer, saa har denne Nation to Erhvervsgrenes sammenlagte Udbytte til Indtægt; men skif- ter den System og lader en Del af sine egne Arbejdere gaa ledige for at kjøbe udenlandske Varer for inden- landske, saa giver den derigjennem Afkald paa den ene Industris Udbytte og overlader det til Udlandet. Saaledes taber Nationen ved dette Systemskifte Evnen til at for- bruge Halvdelen af det Udbytte, som den før kunde for- bruge, og den lider altsaa derigjennem et Tab, som i første Linie falder paa det paagjældende Erhvervs Ar- bejdsgivere og Arbejdere, men som fra disse forplanter sig ud over alle de Producenter og Handlende, som for- synede det ødelagte Erhvervs Udøvere med Fødevarer og andre Livsfornødenheder, og derigjennem i Virkelig- heden ud over hele Nationen. Lad os tænke os, at vor Nation giver 10 Millioner Kroner ud til en eller anden absolut Nødvendigheds- artikel, f. Ex. Hvedemel. Vi have da at gjøre med en Udgift, som Nationen slet ikke kan blive fri for; men den kan udgive disse Penge paa to meget forskjellige Maader: til dansk Hvedemel af dansk Raastof eller til indført Hvedemel af fremmed Oprindelse. Hvori viser nu Forskjellen sig imellem disse to Former af Forbrug? Kjøbe vi det paagjældende Mel fra Udlandet, saa betyder det, at vi have en national Udgiftspost paa 10 Millioner Kr. Men skifte vi om og give os til at for- bruge Hvedemel af dansk Fabrikat og Oprindelse, saa sker der to Ting: først ophøre vi at have den nævnte Nationaludgift, og dernæst vinde vi — igjennem vore Hvededyrkere og Møllere — en national Indtægt paa 10 Mill. Kr. Før var det en udenlandsk Befolkning, der tjente disse Penge, nu er det danske Producenter, der vinde denne Fordel for deres Nation. Vor Nationalstatus gaar altsaa frem fra 10 Mill, til 10 Mill. Kroner, hvilket er en samlet Fremgang paa 20 Mill. Kr.; i alt