En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908
Forfatter: J. Wulff
År: 1908
Sider: 307
UDK: 337 Wul
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Landbrug (med Skov- og Havebrug). 971,894 eller 39.7 pCt.
Haandværk og Industri............ 690,291 - 28,2 —
Handel og Samfærdsel............ 330,626 - 13.5 —
Søfart og Fiskeri................. 73,132 - 3,0 —
immaterielle Erhverv (Embedsmænd,
Videnskabsmænd, Lærere, Juri-
ster o. ft.)................... 128.529 - 5,2 —
Tyende og uangivne Erhverv....... 85,847 - 3,5 —
Folk, der lever af deres Midler . . .• 112.893 - 4,6 —
Offentligt understøttede............ 56,330 - 2,3 —
Ialt 2,449.540
I Landdistrikterne (udenfor Købstæderne) levede i
1901 1,490,635 Mennesker, af hvilke 951,942 (63,9 pCt.)
ernærede sig ved Landbrug, 380,791 (25,5 pCt.) ved Byerhverv
og 157,902 (10,6 pCt.) af andre Erhverv.
By- og Landbefolkningen fordelte sig i 1801 saa-
ledes : paa Landet 732,000, i Købstæderne 197,000, ialt 929,000.
Befolkningen er vokset
saaledes:
paa Landet i Købstæderne ialt
i de 40 Aar 1801 1840:
i de 20 Aar 1840—1860:
i de 20 Aar 1860—1880:
i de 21 Aar 1880—1901:
288,000
211,000
186,000
96,000
72,000
108,000
175,000
384,000
360,000
319,000
361,000
480,000
Man ser, hvorledes Landdistrikternes Vækst aftager fra
1840, medens Købstæderne vokser stærkere og stærkere. Men
i Landdistrikterne er det Byerhvervsbefolkningen. der
vokser; Landbrugernes Tal af tog fra 1880—90 og igen fra
1890—1901. skønt dette sidste (paa Grund af en Forandring
i Optællingssystemet) ikke kan ses af Hovedopgørelserne for
Folketællingen 1901.
Folketællingen 1. Februar 190 6 oplyser intet om
Erhvervenes Tal, men kun, at Købstædernes Vækst i disse
5 trykkede Aar været magrere end tidligere, medens Land-
distrikterne er tiltaget mere end i de foregaaende Aar. Dette
sidste skyldes rimeligvis, at Landbruget ikke mere aftager
i Antal.
3. Landbrugseksport og Handelsballance.
Det siges hyppigt, at det er Landbruget, som
gennem sin Eksport skaffer os Midlerne til at