En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

Forfatter: J. Wulff

År: 1908

Sider: 307

UDK: 337 Wul

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 307 Forrige Næste
Landbrug (med Skov- og Havebrug). 971,894 eller 39.7 pCt. Haandværk og Industri............ 690,291 - 28,2 — Handel og Samfærdsel............ 330,626 - 13.5 — Søfart og Fiskeri................. 73,132 - 3,0 — immaterielle Erhverv (Embedsmænd, Videnskabsmænd, Lærere, Juri- ster o. ft.)................... 128.529 - 5,2 — Tyende og uangivne Erhverv....... 85,847 - 3,5 — Folk, der lever af deres Midler . . .• 112.893 - 4,6 — Offentligt understøttede............ 56,330 - 2,3 — Ialt 2,449.540 I Landdistrikterne (udenfor Købstæderne) levede i 1901 1,490,635 Mennesker, af hvilke 951,942 (63,9 pCt.) ernærede sig ved Landbrug, 380,791 (25,5 pCt.) ved Byerhverv og 157,902 (10,6 pCt.) af andre Erhverv. By- og Landbefolkningen fordelte sig i 1801 saa- ledes : paa Landet 732,000, i Købstæderne 197,000, ialt 929,000. Befolkningen er vokset saaledes: paa Landet i Købstæderne ialt i de 40 Aar 1801 1840: i de 20 Aar 1840—1860: i de 20 Aar 1860—1880: i de 21 Aar 1880—1901: 288,000 211,000 186,000 96,000 72,000 108,000 175,000 384,000 360,000 319,000 361,000 480,000 Man ser, hvorledes Landdistrikternes Vækst aftager fra 1840, medens Købstæderne vokser stærkere og stærkere. Men i Landdistrikterne er det Byerhvervsbefolkningen. der vokser; Landbrugernes Tal af tog fra 1880—90 og igen fra 1890—1901. skønt dette sidste (paa Grund af en Forandring i Optællingssystemet) ikke kan ses af Hovedopgørelserne for Folketællingen 1901. Folketællingen 1. Februar 190 6 oplyser intet om Erhvervenes Tal, men kun, at Købstædernes Vækst i disse 5 trykkede Aar været magrere end tidligere, medens Land- distrikterne er tiltaget mere end i de foregaaende Aar. Dette sidste skyldes rimeligvis, at Landbruget ikke mere aftager i Antal. 3. Landbrugseksport og Handelsballance. Det siges hyppigt, at det er Landbruget, som gennem sin Eksport skaffer os Midlerne til at