En Samling Småskrifter Om Toldproblemer 1896-1908

9 i 1922 3 Mill. Mennesker i 1937 3^2 — i 1950 4 Allerede omkring 1937 vil det indenlandske Marked da, om fornødent, være stærkt nok til at bære det danske Land- brug, og selvfølgelig bør det være et Maal for Landbrugets økonomiske Politik at opnaa dette stærke Rygstød i sit eget Land. 5. Frihandel er antinational. Frihandel er ikke, som det saa tit paastaas, det ideale Maal. Dette vilde kun være Tilfældet i en Verden, hvor Produktionsforholdene var aldeles ens i alle Lande og alle Befolkninger havde nøjagtig den samme Energi og Intelligens. Hvor dette ikke var Tilfældet, vilde den rene Frihandel nødvendigvis føre til, at de bedst udrustede Nationer tiltog i Kigdom, medens de daarligere udrustede blev fattigere; men ingen Nation'vikle uden Modstand finde sig i at blive fattigere den vilde træffe Foranstaltninger derimod, det vil sige: beskytte sig. Saa længe, der bestaar Nationer i en Verden fuld af Ulighed, vil derfor ikke Frihandel, men Beskyttelse, blive betragtet som det rigtige og fornuftige Princip for Handelslovgivningen. Og saa længe man inden- for Nationerne betragter de enkelte Individers Udvikling til størst mulig Selvstændighed som det bedste Middel til det heles Fremgang, kan man næppe tro, at Verdens samlede Fremgang skulde befordres bedst ved at afskaffe eller udviske de nationale Individualiteter. 6. Landbrugs og Industris forskellige Holdning- overfor Beskyttelse er i Almindelighed Genstand for de største Misforstaa eiser. Naar man henviser til. at vort Landbrug „klarer sig stolt“ uden Beskyttelse og opstiller dette som et Maal for vor Industri, saa sammenstiller man Ting, der slet ikke kan sammenstilles. Thi det danske Landbrug kæmper paa sit Hovedmarked slet ikke mod Beskyttelse; dels nuværende Udvikling har kun én Basis: Englands Frihandel og Englands umaadelige Trang til Forsyning med Landbrugsprodukter. Vort Landbrugs Ære er. at det