Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124
ØLINDUSTRIENS UDVIKLING I BAYERN I NUTIDEN
er jo meget langt fra at være enestaaende her. I mangfoldige Tilfælde
erobrer Praxis først det, som Videnskaben senere forklarer og uddyber.
Derfor er den videnskabelige Erkjendelse lige betydningsfuld for Prak-
tikeren, thi der er nu en Gang Forskjel selv paa den bedste Tradition,
der udøves uden Forstaaelse, og saa paa at forstaa, hvad det er man
foretager sig og hvorfor det maa ske netop paa den Maade.
Det følger af sig selv, at den bayerske Ølindustri, staaende paa det
her skitserede Grundlag, hurtigt maatte tilegne sig de yderligere Frem-
skridt, vort Aarhundrede i saa rigeligt Maal har stillet til dens Raadighed.
Overgangen fra haandværksmæssig eller primitiv mekanisk Bevægkraft
(»Göpelwerk«) til Maskindrift, begynder i Trediverne ved Gabriel Sedl-
mayr i München og Dreher i Wien, Mænd, der begge vare aands-
beslæglede med Jacobsen, og det behøver ikke at siges, at de store
bayerske Bryggerier ere fulgte med i Udviklingen ogsaa i dette Aar-
hundrede.
Men den bayerske Ølindustris Udvikling i det 17. og 18. Aarhundrede
og de individuelle og nationaløkonomiske Resultater, der opnaaedes
gjennem den, godtgjør positivt Berettigelsen af den Dom over vor
egen Ølindustri indtil- Jacobsens Tid, som føldes i Slutningen af
Afsnit II. Her nytter ingen Tale om manglende »Naturbetingelser«. Vi
havde Alt, hvad man i saa Henseende kunde ønske sig. Kapital havde
vi ogsaa; vi manglede kun Et: Mennesker. Og som saa ofte, særlig overfor
Nutidens Undervurdering’ af Menneskets Betydning i Forhold til de
andre Produktionsfaktorer, er her da Lejlighed til at mindes Macaulays
berømte Tale for Titimers-Billen:
»Naturen,« siger han, »bestemte Ægypten og Sicilien til at være
Verdens Haver. De vare det engang. Gives der paa Jorden eller i Luften
Nogetsomhelst, der kunde faa Skotland til at blomstre mere end Ægypten,
Holland mere end Sicilien? Nej, det var Skotten, der skabte Skotland.
Betragt Nordamerika. For to Aarhundreder siden vare de Steder, hvor
der nu findes Fabriker, Hoteller, Banker, Universiteter, Kirker off