Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ØLBRYGNINGENS THEORI FØR BALLING. 1845
175
»Betragtninger«, og ligeledes i 1828 af H. C. Ørsted, i hans Forord til
Chr. A. Brøndums »Grundsætninger til Ølbryggeriet«. Det har sin
Interesse at anføre netop Ørsteds Udtalelser, da han jo aabenbart
gjennem sine Forelæsninger har haft en Indvirkning paa Jacobsen, som
varede Livet igjennem, og har paavirket ham med Hensyn til nogle af
hans betydningsfuldeste Handlinger. Ørsted udtaler da, at Forf. (Brøn-
dum) ikke deler den Fordom, Mængden af Næringsdrivende har mod
Videnskaberne, der kunne give dem Indsigt i Grundene til deres
Fremgangsmaade, og at Forf. allerede for lang Tid siden har øst
Grundsætningerne for de ham vedkommende Næringsbrug — B. var
som bekjendt Brændevinsbrænder og Brygger — af de offentlige Fore-
drag, der have været afholdte i en Række af Aar, og hvoraf han her
meddeler det til Sagen henhørende. Ørsted tilføjer, at han selv ved
Gjennemsynet af Bogen har indskudt adskillige videnskabelige Bemærk-
ninger og Vink, tagne fra andre Landes Brygningsmaader, og han
haaber, at tænkende Bryggere af de i Skriftet nedlagte videnskabelige
Sandheder ville se, hvilke Forbedringer, der endnu lade sig indføre i
vore Bryggerier. Men det er meget karakteristisk, at en saa frem-
ragende Videnskabsmand som Ørsted er saa langt fra Molbechs glade
Selvtillid, at han indtrængende advarer Praktikerne, særlig Begyndere,
»mod at gjøre en Tid og Penge spildende Brug af de videnskabelige
Grundsætninger«.
Paa dette Tidspunkt var der ogsaa i Udlandet allerede i en Aar-
række begyndt en vis Vexelvirkning mellem Theori og Praxis i Øl-
industrien.
Allerede fra Slutningen af det 18. Aarhundrede havde den bøhmiske
Brygmester Franz Andr. Paupie søgt Videnskaben, for at føre sit Er-
hverv fremad. I den Grad var dette Tilfældet, at man beskyldte ham
for ikke selv at være Forfatter til sin i Prag 1796 udgivne Bog: »Øl-
brygningskunsten. Fysisk, kemisk og økonomisk beskreven i 2 Dele«.
Dette var imidlertid ganske med Urette. Paupie imødegaaer selv Be-