Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

BRYGHUSET 221 Som allerede nævnt staaer det ved Dampkogning producerede 01 i ingen Henseende tilbage for 01, tilvirket over direkte Ild. Delte er godtgjort ved sammenlignende Forsøg, anstillede i Halvfjerdserne paa Annexbryggeriet, der var forsynet med aabne Kjedler med direkte Fyring, indrettede til Produktion af engelske Øltyper. Det samme hæv- der Prof. Schwackhöfer med Styrke i et Foredrag over Dampkogning i Bryggerier, holdt i Graz i 1896, efter at ogsaa han har anstillet ind- gaaende Forsøg, der snarere lede til at antage, at Dampkogningen, ogsaa for Produktets Godhed, er at foretrække for Kogning over direkte Ild, navnlig under Mæskningen, fordi den umuliggjør Paabrænding. Frem- deles har Dampkogningen store tekniske og økonomiske Fordele for den direkte Fyring. De første bero paa, at man er fuldkommen og øjeblikkelig Herre over Varmetilførselen. Et Greb paa en Ventil er tilstrækkeligt til næsten øjeblikkelig at gjøre Kogningen voldsommere eller dæmpe den, hvad der ikke er uden Betydning for den Øltype, man vil fremstille. Ved direkte Fyring’ derimod behøver selv den mest øvede Fyrbøder en vis Tid til at øge eller svække Varmetilførselen, ja det er overhovedet umuligt at regulere denne med den Sikkerhed og Hurtighed eller i det Omfang, som ved Kogning med Damp. Men hertil kommer Dampkogningens økonomiske Fordele. Til Forstaaelse af disse maa det erindres, at ved Udnyttelsen af et Brændselsmateriale kommer det i første Linie an paa et hensigtsmæssigt Forhold mellem Ildpaavirkningsfladen og Ristarealet. Dette Forhold maa ved en Bryggekjedel, allerede paa Grund af dens Form, være uheldigt. Kjedlens Ildpaavirkningsflade, der er betinget af dens Form, maa nemlig altid være forholdsvis lille, Ristarealet derimod maa gjøres forholdsvis stort, fordi det er afhængigt af den Varmemængde, der skal produceres i en vis Tidsenhed, og denne Varmemængde er her forholdsvis stor. Desuden er den meget vexlende, saa at der periodisk maa fyres meget stærkt under Kj edlen, hvorefter Fyret saa atter maa