Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Hf i >■. 228 GJÆRINGSPROCESSEN deleiser — om Videnskabens Kamp og endelige Beherskelse af den her omhandlede Naturproces, og sluttelig i Henhold til de Erindringer og Erfaringer, der knytte sig særlig til Bryggeriets nuværende Direktørs personlige Medvirkning under Arbejdet for Opgavens Løsning. Thi som det vil fremgaa af det nævnte Afsnit, tager denne Løsning sit Udgangs- punkt i Pasteurs Opdagelser, men bringes til Afslutning gjennem Hansens Arbejder, med Gamle Carlsberg som Forsøgsmark i det Store. For ikke at komme tilbage til disse almindelige Udtalelser om Gjæringsprocessen, skulle vi endnu kun bemærke, at denne falder i to Afsnit: den egentlige Hovedgjcering, der foregaaer i Gjæringskjælderne i særlig dertil indrettede Beholdere: Gjæringskarrene, og den saakaldte Eftergjæring, der foregaaer i Lagerkjælderne paa de store Lagerfade. Hovedgjceringen fuldbyrdes paa Gamle Carlsberg ved en Temperatur i den gjærende Urt af mellem 5° og 872° R-, Eftergjæringen derimod, der skal foregaa betydelig langsommere, finder Sted ved en tilsvarende lavere Temperatur. Temperaturen i Lagerkjælderne holdes derfor mellem 0° og V/V R. Endnu kun et Par Ord om Urtens Nedsvaling, til hvilken der lige- ledes knytter sig store tekniske Fremskridt. Naar Urten har passeret Humlesien, maa den nedsvales, inden den løber ned i Gjæringskjælderen. Den anbragtes derfor tidligere og an- bringes paa de allerfleste Bryggerier endnu paa store, flade, aabne Svalebakker, der først vare af Træ, senere af Jern. Ved Vædskens for- holdsvis ringe Højde paa den flade Svalebakke tilsigtedes ikke alene at opnaa en stor Kjøleflade, men ogsaa Mulighed for en forholdsvis stor Optagelse af Luftens Ilt i Urten, hvilket er nødvendigt af Hensyn til Gj æringen. Med den Viden, vi nu have om Gjæringsprocessen, er det selvindlysende, at denne Urtens Anbringelse i fri Luft, med uhindret Tilgang for alle de Bakterier, Skimmelsvampe etc., som denne indeholder, navnlig i Sommermaanederne, maatte indvirke uheldigt paa den senere Gjæring. Paa den anden Side maatte Indførelsen af et