Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
BEGYNDENDE SPAREKASSE- OG BANKVÆSEN. LAUGSVÆSENET 11 vikle sig fra Slutningen af Aarhundredets første Fjerdedel, falder en tredje Bevægelse i Traad med disse, nemlig Tilvejebringelsen af Pro- duktionskapital gjennem Udviklingen af Sparekasse- og Bankvæsenet. 1820 oprettedes Kjøbenhavns Sparekasse, 1820—29 12 Provindsspare- kasser, 1846 den første Provindsbank, Fyens Diskontokasse. Videre be- gynder man i 40erne at oprette Aktieselskaber, hvilke Bevægelser, sete under Et, altsaa betyde, at ogsaa den lille Kapital gjennem Opsamlin- gen bliver tilgjængelig for Produktionen. Endelig bør endnu nævnes, at medens Norges Løsrivelse Ira Dan- mark selvfølgelig maatte ramme de Industrier haardt, der havde ex- porters til Norge, saa var der andre, der først nu bleve mulige her i Landet, fordi Norge hidindtil havde haft Eneret paa vor Forsyning med deres Produktion. Her kan særlig nævnes Glasværker og Jernstøberier. I Modsætning til disse fremaddrivende Momenter stod paa dette Tidspunkt Landets industrielle Organisation, der hvilede paa Laugsinstitu- tionen. Denne har ganske vist i det Hele og Store ikke haft den snævre og afsluttende Karakter her i Landet som i andre Lande, men den har rigtignok heller aldrig løst sine økonomiske og sociale Opgaver saa fuld- komment som andensteds. Christian V’s danske Lov indskrænkede sig endogsaa til kun at anerkjende Laugsvæsenet uden at gjøre det obli- gatorisk. Den kræver (3—7) kun Borgerskab for Udøvelsen af Haand- værkernæring og overlader til »Politiordningen« det Nærmere med Hensyn til Læretid, Mesterstykke o. s. v., men forudsætter udtrykkelig, at Haandværket kan drives uden Laugstilhørighed. Modstand mod Laugs- institutionen gjør sig her i Landet gjældende allerede fra tidlig Tid af. Senere, under Frederik V (1745—1766), gjør endogsaa Henrik Stampe, som det fremgaaer af Præmisserne til Reskriptet af 10. April 1761 (smign. Side 65 ff.), sig til Talsmand for Næringsfrihed, og i Slut- ningen af det 18. Aarhundrede rykker man i det Hele Laugsvæsenet stærkt ind paa Livet. Grunden er formodentlig dels, at den oplyste Absolutisme overhovedet var en Modstander af Laugsinstitutionen, dels 2*