Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BEGYNDENDE SPAREKASSE- OG BANKVÆSEN. LAUGSVÆSENET
11
vikle sig fra Slutningen af Aarhundredets første Fjerdedel, falder en
tredje Bevægelse i Traad med disse, nemlig Tilvejebringelsen af Pro-
duktionskapital gjennem Udviklingen af Sparekasse- og Bankvæsenet.
1820 oprettedes Kjøbenhavns Sparekasse, 1820—29 12 Provindsspare-
kasser, 1846 den første Provindsbank, Fyens Diskontokasse. Videre be-
gynder man i 40erne at oprette Aktieselskaber, hvilke Bevægelser, sete
under Et, altsaa betyde, at ogsaa den lille Kapital gjennem Opsamlin-
gen bliver tilgjængelig for Produktionen.
Endelig bør endnu nævnes, at medens Norges Løsrivelse Ira Dan-
mark selvfølgelig maatte ramme de Industrier haardt, der havde ex-
porters til Norge, saa var der andre, der først nu bleve mulige her i
Landet, fordi Norge hidindtil havde haft Eneret paa vor Forsyning med
deres Produktion. Her kan særlig nævnes Glasværker og Jernstøberier.
I Modsætning til disse fremaddrivende Momenter stod paa dette
Tidspunkt Landets industrielle Organisation, der hvilede paa Laugsinstitu-
tionen. Denne har ganske vist i det Hele og Store ikke haft den snævre
og afsluttende Karakter her i Landet som i andre Lande, men den har
rigtignok heller aldrig løst sine økonomiske og sociale Opgaver saa fuld-
komment som andensteds. Christian V’s danske Lov indskrænkede sig
endogsaa til kun at anerkjende Laugsvæsenet uden at gjøre det obli-
gatorisk. Den kræver (3—7) kun Borgerskab for Udøvelsen af Haand-
værkernæring og overlader til »Politiordningen« det Nærmere med
Hensyn til Læretid, Mesterstykke o. s. v., men forudsætter udtrykkelig,
at Haandværket kan drives uden Laugstilhørighed. Modstand mod Laugs-
institutionen gjør sig her i Landet gjældende allerede fra tidlig Tid
af. Senere, under Frederik V (1745—1766), gjør endogsaa Henrik
Stampe, som det fremgaaer af Præmisserne til Reskriptet af 10. April
1761 (smign. Side 65 ff.), sig til Talsmand for Næringsfrihed, og i Slut-
ningen af det 18. Aarhundrede rykker man i det Hele Laugsvæsenet
stærkt ind paa Livet. Grunden er formodentlig dels, at den oplyste
Absolutisme overhovedet var en Modstander af Laugsinstitutionen, dels
2*