Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
AFSÆTNINGSFORHOLDENE I INDLANDET 325 Foreningen skulde omfatte Bayerskølbryggerne i Kjøbenhavn og Omegn, og den regjeredes ret rigoristisk demokratisk, idet simpel Stemmeflerhed var afgjørende i alle Forhold. Foreningens væsentligste Formaal var naturligvis Tilvejebringelsen af ensartede Konkurrenceforhold, og dette søgtes naaet gjennem Be- stemmelser angaaende Pris, Metal, Rabat, Kreditforhold og Arbejdsforhold, der vare udarbejdede af Jacobsen. Prisen, der i Øjeblikket fastsattes til 18 Kr. pr. Tønde, skulde ube- tinget være effektiv, og de følgende Bestemmelser bleve kun trufne for at hindre de almindeligste Omgaaelser af denne Hovedbestemmelse. Her gjaldt det først og fremmest at sætte en Stopper for Fustagernes stadige Udvidelse. Det sloges fast, at samtlige Medlemmers Øltræer fra nu af skulde justeres, hvilket ikke havde været Skik hidindtil, og Maalet bestemtes til et af de højeste, der var i praktisk Anvendelse, nemlig 144 Potter. Bryggerne gjordes ansvarlige for, at dette Maal holdtes, ogsaa naar Træet var repareret, og et Udvalg var bemyndiget til at kontrollere Bestemmelsen i de enkelte Bryggerier. »Rabat, Gave, Godt- gjørelse, Provision eller deslige, under hvilken Form denne end maatte optræde«, var forbudt. Kun Etiketterne til Flaskeøllet maatte gratis leveres Kunderne. I Henseende til Kreditforholdet mellem Producent og Kunde, bestemte Vedtægterne, at naar et Bryggeri fik en Kunde fra et andet, der skriftlig oplyste Konkurrenten om, at Kunden stod i Gjæld til det Bryggeri, der oprindelig forsynede ham, maatte det andet enten standse Leveringen, indtil Gjælden var betalt, eller selv betale denne. Endelig angik et Par af Vedtægtens Paragrafer Kuskene. Af det Side 329 Anførte fremgaaer, at Kuskenes Stilling til Bryggerierne nok saa meget var en Agents som en Arbejders. Forlod en Kusk ctBiyggeii, tog han gjerne en Kundekreds med sig. Følgen heraf blev, at Bryggerierne søgte at fralokke hverandre Kuskene, ved at byde dem en højere Provision af Salget, hvilket atter havde urimeligt høje Kuskeprovisioner til Følge. Dette havde imidlertid en videre Virkning, som skal blive behandlet