Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
AFSÆTNINGSFORHOLDENE I INDLANDET
325
Foreningen skulde omfatte Bayerskølbryggerne i Kjøbenhavn og
Omegn, og den regjeredes ret rigoristisk demokratisk, idet simpel
Stemmeflerhed var afgjørende i alle Forhold.
Foreningens væsentligste Formaal var naturligvis Tilvejebringelsen
af ensartede Konkurrenceforhold, og dette søgtes naaet gjennem Be-
stemmelser angaaende Pris, Metal, Rabat, Kreditforhold og Arbejdsforhold,
der vare udarbejdede af Jacobsen.
Prisen, der i Øjeblikket fastsattes til 18 Kr. pr. Tønde, skulde ube-
tinget være effektiv, og de følgende Bestemmelser bleve kun trufne for
at hindre de almindeligste Omgaaelser af denne Hovedbestemmelse.
Her gjaldt det først og fremmest at sætte en Stopper for Fustagernes
stadige Udvidelse. Det sloges fast, at samtlige Medlemmers Øltræer
fra nu af skulde justeres, hvilket ikke havde været Skik hidindtil, og
Maalet bestemtes til et af de højeste, der var i praktisk Anvendelse,
nemlig 144 Potter. Bryggerne gjordes ansvarlige for, at dette Maal
holdtes, ogsaa naar Træet var repareret, og et Udvalg var bemyndiget til
at kontrollere Bestemmelsen i de enkelte Bryggerier. »Rabat, Gave, Godt-
gjørelse, Provision eller deslige, under hvilken Form denne end maatte
optræde«, var forbudt. Kun Etiketterne til Flaskeøllet maatte gratis
leveres Kunderne. I Henseende til Kreditforholdet mellem Producent
og Kunde, bestemte Vedtægterne, at naar et Bryggeri fik en Kunde fra
et andet, der skriftlig oplyste Konkurrenten om, at Kunden stod i Gjæld
til det Bryggeri, der oprindelig forsynede ham, maatte det andet enten
standse Leveringen, indtil Gjælden var betalt, eller selv betale denne.
Endelig angik et Par af Vedtægtens Paragrafer Kuskene. Af det Side 329
Anførte fremgaaer, at Kuskenes Stilling til Bryggerierne nok saa meget
var en Agents som en Arbejders. Forlod en Kusk ctBiyggeii, tog han
gjerne en Kundekreds med sig. Følgen heraf blev, at Bryggerierne
søgte at fralokke hverandre Kuskene, ved at byde dem en højere Provision
af Salget, hvilket atter havde urimeligt høje Kuskeprovisioner til Følge.
Dette havde imidlertid en videre Virkning, som skal blive behandlet