Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
378
ARBEJDERE
at Daglejerne ere en afsluttet Klasse, fra hvilken der ikke, eller i alle
Tilfælde kun ganske undtagelsesvis, finder Avancement Sted til de fast
ansatte Arbejdere. Mellem Daglejerne findes derfor et forholdsvis
stort Antal gifte Folk, mod et forholdsvis stort Antal ugifte mellem
de fast ansatte Arbejdere. Disse (de ugifte) bo paa Bryggeriet, for i paa-
kommende Tilfælde (f. Ex. Ildsvaade) strax at kunne være ved Haanden.
Som Tabel XIX (Side 384) viser, finder der mellem de fast ansatte
Arbejdere en ret udviklet Leddeling Sted, baade med Hensyn til Ar-
bejdets Art og med Hensyn til Lønningen. Denne Leddeling virker
overordentlig heldigt, idet den dels tillader Anvendelsen af meget for-
skjelligartede Evner og Færdigheder, dels aabner Mulighed for Avance-
ment. Bestræbelserne i saa Henseende ere i sidste Instans rettede paa
Formandsstillingerne og paa Kuskepladserne. Af saadanne findes der for
Tiden 26, hvilket, i Forhold til Antallet af faste Arbejdere i det Hele (196),
udgjør c. 13 pCt., og altsaa aabner en forholdsvis ikke ringe Udsigt til
Opnaaelse af de bedst lønnede Stillinger. Disse Kuske ere lønnede dels
med faste Gager, dels med Tantieme i Forhold til Salget, og det ikke
saaledes, at hver Kusk faaer Tantieme af sit Salg, men saaledes, at
der gives en vis Tantieme af det samlede Salg, som fordeles lige mellem
samtlige Kuske. Derved naaes, at den ene Kusk ikke søger at tage
Kunder fra den anden, medens paa den anden Side den indbyrdes
Kontrol og den fælles Interesse sikre mod, at nogen Kusk bliver efter-
ladende. Kuskene ere altsaa ens lønnede og havde i 1895—961 Kr. 2666
hver (Tabel XIX), altsaa en Indtægt, der økonomisk stiller dem paa den
jævnere Mellemklasses Niveau. Men der er andre af de faste Arbejdere,
hvis Lønninger nærme sig disse, saaledes Formændene (2), der i det
nævnte Aar havde Kr. 2220 hver, og Maskinmestrene (10) med gjennem-
snitlig Kr. 2066 hver i samme Aar.
1 Naar der stadig henvises til det næstsidste Aar (1895—96) af den Periode, der om-
tales, er Grunden, at Tabel XIX’s Rubrik for 1896—97 først har kunnet udfyldes i sidste
Øjeblik.