Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM PAA FREDERIKSBORG
479
var en Søn af den Nederlænder af samme Navn, der havde været
baade Frederik II’s, Christian IV’s og Tyge Brahes Arkitekt. Ogsaa
den højt ansete Henrik de Keyser i Amsterdam har leveret adskillige
af de Sandstensmonumenter, der smykkede Slottet, ligesom neder-
landsk Paavirkning i det Hele føles i den Forbindelse af Sandstens-
monumenter med Mursten, der karakteriserer det. Ogsaa anden uden-
landsk Paavirkning spores i Bygningen; men ved Siden heraf er der
utvivlsomt i den nedlagt en betydelig Originalitet. Stilen er tilpasset
efter de stedlige Forhold, i hvilke den paa en Gang solide og elegante
Bygning indføjedes med et sjældent harmonisk Helhedsindtryk som
Resultat. Til Slottets ydre Skjønhed svarede de indre Rums pragtfulde
Udstyrelse. Her havde tidligere Tiders Kunsthaandværk fundet en vid
Tumleplads. Billedskjærere, Tegnere og Malere af Rang, baade fra
Danmark 02’ fra Udlandet, havde medvirket. Hollænderen Carl van
Manderns store, vævede Tapeter i Riddersalen fremstillede Kongens
Kroning og Kampene i Kalmarkrigen. De bibelske Billeder i Bede-
kammeret og en Del af Portræterne vare Kunstværker. Kaminer, rigt
prydede Døre, stilfuldt udskaarne Lofter og Vægge, hele det betagende
Slotskapel med Kongens Bedekammer, vare i sig kunsthistoriske
Skatte, der ved Oprindelse og Benyttelse fik national Betydning. En
perspektivisk Plan af Slottets Ydre fra 1646 findes i »J. A. Bergs Be-
skrivelse af Frederiksborg Slot« af samme Aar. Paa denne ses, paa den
første af de 3 Øer i Hillerød Sø, hvorpaa Slottet er bygget, to runde
Taarne, der var det eneste af Frederik II’s Frederiksborg, som Chri-
stian IV indlemmede i sit.
Christian IV og hans nærmeste Efterfølgere brugte Slottet som
Residens. Senere anvendtes det kun som Jagtslot, indtil Frederik VII
atter udkaarede det til Hovedresidens, og det var under et af hans
Ophold her, at den Brand udbrød, som den 17. December 1859 øde-
lagde det. Ilden begrændsedes dog til Hovedslottet paa den inderste
Slotsø, og af dette bleve Yder- og Taarnmurene staaende indtil Tag-