Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM PAA FREDERIKSBORG 479 var en Søn af den Nederlænder af samme Navn, der havde været baade Frederik II’s, Christian IV’s og Tyge Brahes Arkitekt. Ogsaa den højt ansete Henrik de Keyser i Amsterdam har leveret adskillige af de Sandstensmonumenter, der smykkede Slottet, ligesom neder- landsk Paavirkning i det Hele føles i den Forbindelse af Sandstens- monumenter med Mursten, der karakteriserer det. Ogsaa anden uden- landsk Paavirkning spores i Bygningen; men ved Siden heraf er der utvivlsomt i den nedlagt en betydelig Originalitet. Stilen er tilpasset efter de stedlige Forhold, i hvilke den paa en Gang solide og elegante Bygning indføjedes med et sjældent harmonisk Helhedsindtryk som Resultat. Til Slottets ydre Skjønhed svarede de indre Rums pragtfulde Udstyrelse. Her havde tidligere Tiders Kunsthaandværk fundet en vid Tumleplads. Billedskjærere, Tegnere og Malere af Rang, baade fra Danmark 02’ fra Udlandet, havde medvirket. Hollænderen Carl van Manderns store, vævede Tapeter i Riddersalen fremstillede Kongens Kroning og Kampene i Kalmarkrigen. De bibelske Billeder i Bede- kammeret og en Del af Portræterne vare Kunstværker. Kaminer, rigt prydede Døre, stilfuldt udskaarne Lofter og Vægge, hele det betagende Slotskapel med Kongens Bedekammer, vare i sig kunsthistoriske Skatte, der ved Oprindelse og Benyttelse fik national Betydning. En perspektivisk Plan af Slottets Ydre fra 1646 findes i »J. A. Bergs Be- skrivelse af Frederiksborg Slot« af samme Aar. Paa denne ses, paa den første af de 3 Øer i Hillerød Sø, hvorpaa Slottet er bygget, to runde Taarne, der var det eneste af Frederik II’s Frederiksborg, som Chri- stian IV indlemmede i sit. Christian IV og hans nærmeste Efterfølgere brugte Slottet som Residens. Senere anvendtes det kun som Jagtslot, indtil Frederik VII atter udkaarede det til Hovedresidens, og det var under et af hans Ophold her, at den Brand udbrød, som den 17. December 1859 øde- lagde det. Ilden begrændsedes dog til Hovedslottet paa den inderste Slotsø, og af dette bleve Yder- og Taarnmurene staaende indtil Tag-