Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM PAA FREDERIKSBORG
491
som efterhaanden tages i Brug af Museet, saaledes at der ikke i disse
Henseender paaføres Statskassen nogen Udgift.«
Det vil erindres, at Jacobsens Henvendelser om at yde Bidrag til
Slottets Restaurering, ligesom hans Planer til Oprettelsen af Museet
stadig rettedes til Komiteen for Frederiksborg Slots Gjenopførelse som
rette Myndighed. Denne Komité afsluttede sin Virksomhed med Over-
leveringen af samtlige de Museet indrømmede Lokaler i Kongefløjen
og Prindsessefløjen med Riddersalen og »Rosen« til J. J. A. Worsaae og
E. Holm som Repræsentanter for Museumsbestyrelsen. Overleveringen
fandt Sted den 17. December 1884 ved Etatsraad Meldahl. Til Stede
vare desuden Jacobsen og Indenrigsministeren Hilmar Finsen, hvilke
Herrer alle undertegnede den over Overleveringen optagne Protokol.
Af Bidrag til Istandsættelsen af Slottet og dets Omgivelser i deres
gamle Skikkelse, som ydedes af Jacobsen og ikke ere Omtalte ovenfor,
maa endnu nævnes den pragtfulde Fontæne, Neptunusbrønden, der op-
rindelig fandtes i den store Slotsgaard og dannedes af en stor, sex-
kantet Kumme af mørkt Marmor, prydet dels paa en Sokkel i Midten
af Kummen, dels paa dennes Kant med Bronzeornamenter og med 16
større eller mindre Bronzefigurer, udførte af Kunstneren Adrian de Fries
fra Haag. Dette Kunstværk ødelagdes allerede i Slutningen af 1659, idet
den svenske Konge, Carl X Gustav, da han under det mislykkede andet
Tog mod Danmark lod Bronzefigurerne bringe til Sverige. Den svenske
Kunsthistoriker Dr. J. Böttiger fandt Figurerne opstillede paa Drott-
ningholm, hvor de endnu sta.a, og bekjendtgjorde sin Opdagelse i et
Skrift: »Bronsarbeten af Adrian de Fries i Sverige«. Stockholm 1884.
Da Jacobsen erfarede dette, besluttede han at gjengive Slotsgaarden en
saavidt mulig fuldstændig Efterligning af Neptunusbrønden, der nu er
opstillet paa sit gamle Sted. Af samtlige Bronzefigurer, undtagen een
som manglede, lod Jacobsen tage Gibsafstøbningei, som deieftei ud-
førtes i Bronze. Den manglende Figur erstattedes med en, udført i Stil
med de andre af Professor Børjesson, der ogsaa ledede Afstøbningen.
62*