Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DET NATIONALHISTORISKE MUSEUM PAA FREDERIKSBORG
493
vare det praktiske Udbytte af denne Institution for sig alene eller
i det Mindste for Nationen, men krævede det mærket med den rene
Videnskabs internationale Stempel, vidner om, at han ikke alene for-
stod at forbinde Videnskab og Praxis, men ogsaa at skille dem ad.
Det var en videnskabelig Institution, han vilde skabe i Carlsberg
Laboratoriet, og naar han krævede, at dets Resultater skulde være
tilgjængelige for hele Verden, saa var det i Troskab mod denne
Tanke, og fordi han vilde betale sin Gjæld i ægte Mønt. Thi Videnskabens
Forhold til Livet er dette, at den giver, hvad den vil, og lader Livet
tage, hvad det i Øjeblikket har Brug for og har Forudsætninger for
at tilegne sig. Og naar Laboratoriet drog den følgende Afdeling (B)
efter sig, saa var det derved yderligere understreget, hvad det gjaldt;
off det er karakteristisk for den hele Stiftelses intellektuelle Karakter,
at dens Tyngdepunkt med Nødvendighed maatte komme til at ligge
i denne Afdeling.
I løsest Forbindelse med Hoveddannelsen staaer den tredje Afdeling
af Carlsberg-Fondet, der omfatter det nationalhistoriske Museum. Mo-
tivet til Oprettelsen af denne Afdeling er Jacobsens Kjærlighed til
Fædrelandet og til den særlige Lokalitet, der dannes af Frederiksborg
Slot og dets Omgivelser. Den glider ind under Carlsberg - Fondet
maaske nærmest af administrative Hensyn. Men til Gjengjæld er saa
denne Administration tilpasset Tingens Væsen med et ualmindelig
organisatorisk Talent. Medens Fondets Hovedafdeling i hele sin Ud-
strækning hviler paa sit Fundament, Direktionen og Videnskabernes
Selskab, har allerede Laboratoriet, paa Grund af sit mere direkte For-
hold til Erhvervslivet, to Tilforordnede, som det er Meningen skal
vælges mellem oplyste Praktikere. Endelig har det nationalhistoriske
Museum sin fødte Formand, den kongelige Museumsdirektør, endnu
et Bestyrelsesmedlem, der vel som Regel tør forudsættes at blive en
Arkitekt, valgt af Kongen, og endelig dannes den administrative For-
bindelse med Fondet af det tredje Bestyrelsesmedlem, der vel altid vil