Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

500 POLITISKE STRØMNINGER OMKRING 1848 somhed her ham enhver social Mulighed og desto urimeligere bliver det at søge Grunden til et Omslag i politisk Mening i nogetsomhelst ydre Forhold. Og hvad selve Personligheden angaaer, saa var den vel langt- fra saa usammensat, som Mange, der have kjendt Jacobsen, maaske tro; men al Formodning taler dog imod, at den skulde kunne afgive Grundlag for saadanne Frontforandringer i hans politiske Anskuelse. Forklaringen synes os da ogsaa at ligge nær. Det er den gamle Fejl, at løfte en Mand ud af det Tidsrum, han staaer i, og anbringe ham saa at sige frit svævende i Luften, der har spillet Biograferne et Puds. Opfatter man Jacobsen paa Baggrund af den Tid, han levede i, forklares baade hans Radikalisme og hans Konservatisme ganske natur- ligt, uden Brud i hans Personlighed. — Thi man maa erindre, at det Tidspunkt, da han traadte ind i Politiken, var det ualmindelig skarpe Skjel mellem to Tider med stik modsat politisk Tendens; og netop de samme politiske Ideer, der i den ene Tid maatte stemple en Mand som Radikal, maatte i den anden gjøre ham til Konservativ. — Dette er Forklaringen. Det maa erindres, at allerede Slutningen af forrige Aarhundrede (1784—1800) er f. Ex. af Rahbek karakteriseret som »Borgeraandens Guldalder«. Og maa nu dette Udtryk end opfattes i Forhold til en endnu tidligere Tid, og maa det end i nogen Grad skrives paa den Løftelses Regning, der fulgte med Bondereformerne, i hvilke ogsaa Borgerskabet havde sin rige Andel, og maa det endelig erindres, at denne Borgeraand i de følgende trange Tider skrumpede ind til en ret spids- borgerlig, saa er det dog sikkert, at Tanken om, at den »oplyste og frie Borger« var Nationens Kjærne, i egentlig Forstand var »Folket«, her som andensteds greb Befolkningen mere og mere, altsom Tiden ilede fremad mod det afgjørende Aar 1848. Men i stærk Modsætning til denne Borgeraand stod Folket i sit