Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
500
POLITISKE STRØMNINGER OMKRING 1848
somhed her ham enhver social Mulighed og desto urimeligere bliver det
at søge Grunden til et Omslag i politisk Mening i nogetsomhelst ydre
Forhold. Og hvad selve Personligheden angaaer, saa var den vel langt-
fra saa usammensat, som Mange, der have kjendt Jacobsen, maaske
tro; men al Formodning taler dog imod, at den skulde kunne afgive
Grundlag for saadanne Frontforandringer i hans politiske Anskuelse.
Forklaringen synes os da ogsaa at ligge nær. Det er den gamle
Fejl, at løfte en Mand ud af det Tidsrum, han staaer i, og anbringe
ham saa at sige frit svævende i Luften, der har spillet Biograferne et
Puds. Opfatter man Jacobsen paa Baggrund af den Tid, han levede i,
forklares baade hans Radikalisme og hans Konservatisme ganske natur-
ligt, uden Brud i hans Personlighed. — Thi man maa erindre, at det
Tidspunkt, da han traadte ind i Politiken, var det ualmindelig skarpe
Skjel mellem to Tider med stik modsat politisk Tendens; og netop de
samme politiske Ideer, der i den ene Tid maatte stemple en Mand
som Radikal, maatte i den anden gjøre ham til Konservativ. — Dette
er Forklaringen.
Det maa erindres, at allerede Slutningen af forrige Aarhundrede
(1784—1800) er f. Ex. af Rahbek karakteriseret som »Borgeraandens
Guldalder«. Og maa nu dette Udtryk end opfattes i Forhold til en
endnu tidligere Tid, og maa det end i nogen Grad skrives paa den
Løftelses Regning, der fulgte med Bondereformerne, i hvilke ogsaa
Borgerskabet havde sin rige Andel, og maa det endelig erindres, at denne
Borgeraand i de følgende trange Tider skrumpede ind til en ret spids-
borgerlig, saa er det dog sikkert, at Tanken om, at den »oplyste og
frie Borger« var Nationens Kjærne, i egentlig Forstand var »Folket«,
her som andensteds greb Befolkningen mere og mere, altsom Tiden
ilede fremad mod det afgjørende Aar 1848.
Men i stærk Modsætning til denne Borgeraand stod Folket i sit