Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
504 STATSMINISTERIET BLUHME. KUNDGJØRELSEN AF 2. JANUAR 1852 ningsforandringen i 1849 her i Landet, havde ude i Europa rejst høje revolutionære Bølger, der overalt skyllede de liberale Sympathier ud af Kabinetterne og førte til reaktionære Regjeringer. Ikke mindst var dette Tilfældet i Tyskland og’ Østrig, de Magter, hvis Syn paa vor indre politiske Udvikling var saa afgjørende for deres Stilling til Ordningen af vort Forhold til Slesvig og Holsten. Og i denne Modsætning mellem Udviklingen af den indre Politik paa denne Side Kongeaaen og paa hin, laa da Spiren til det, som maatte komme. — Havde Friheds- bevægelsen sejret i Tyskland og Østrig, eller havde vor Grundlov ikke været given, saa havde det været muligt at løse Knuden; med Konge- rigets indre Politik i skarp Modsætning til Landes, med hvilke Holsten stod i den nøjeste nationale og delvis politiske Forbindelse, medens det atter med stærke Baand søgte at knytte Slesvig til sig, var det umuligt. Den 27. Januar 1852 dannedes Helstatsministeriet Bluhme, og næste Dag udstedtes den bekjendte kgl. Kundgjørelse, der fastsatte Grund- laget for Ordningen af Kongerigets Forhold til Slesvig og Holsten og disses indbyrdes Forhold i den Aand, der gjennem tidligere førte diplomatiske Forhandlinger (de saakaldte »Aftaler af 1851—52«) var godkjendt af Preussen og Østrig. Ifølge denne Kundgjørelse ophævedes paa den ene Side det Fælles- skab mellem Slesvig og Holsten, der hidindtil havde bestaaet i Hen- seende til Administration og Retspleje, men paa den anden Side til- traadte Kongen Regjeringen i begge Landsdele som Enevoldskonge med de kun raadgivende Provindsialstænders Medvirkning. — Fra dette Udgangspunkt skulde derefter en endelig Ordning tilstræbes, gaaende ud paa Organisationen af en Fællesforfatning for samtlige Landes Fællesanliggender, medens hver Landsdel ved Siden deraf be- holdt sine særlige Anliggender, med egne Forfatnings- og Forvaltnings- organer.