Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
506 FORORDNINGEN AF 26. JULI 1854 Forordningen indførte nemlig et Rigsraad, bestaaende af 50 Med- lemmer, hvoraf 20 kongevalgte og 30 valgte af de enkelte Landsdeles særlige Repræsentationer. Besluttende Myndighed havde dette Rigsraad kun med Hensyn til Ændringer i de for hele Monarkiet fælles Skatter og ved Optagelsen af Statslaan. For øvrigt skulde det kun være raad- givende, baade i Henseende til Lovgivningen og med Hensyn til det »hele Monarkiet omfattende Statsbudget«. Forordningen traadte forsaavidt strax i Kraft, — altsaa inden den endnu var sanktioneret af Rigsdagen —, som de 20 kongevalgte Rigs- raader udnævntes og traadte sammen til en kort Samling. Ministeriet Ørsted paastod i sin Motivering til Kongen, at den foresiaaede Ordning var den eneste mulige, og theoretisk er dette rigtigt, men praktisk set maa det vistnok siges, at heller ikke den var mulig. Forordningen betragtedes nemlig som Indledningen til Frihedens Af- skaffelse. Rundt om i Landet rejstes en stærk Bevægelse mod Ministeriet Ørsted, der fik Udslag bl. a. i Forsøg paa at indgive Adresser fra de for- skjellige kongerigske Landsdele (den jydske, lolland-falsterske o. s. v.) til Kongen, hvilke i ret skarpe Udtryk forlangte Ministeriets Afgang. Læser man »Fædrelandet« for den Tid, siaaer der En en Tone imøde, der ikke giver Oppositionspressen fra Firserne meget efter, og i selve Folke- thinget førtes gjennem Trontalerne paa den ene Side og Forhand- lingerne og Vedtagelsen af Adresser og Dagsordener paa den anden, en Kamp mellem Ministeriet og Thinget, der var lige saa skarp som vore Dages, om den end udkjæmpedes i et intellektuelt Niveau, der laa adskillige Mandshøjder over det nuværende. Den 20. Oktober 1854 opløstes Rigsdagen, efter at den havde besluttet Rigsretsanklage mod Ministeriet og med 90 Stemnier mod een (Grundtvig1) vedtaget en antiministeriel Adresse. Embedsmænd som Andræ, Hall og Monrad vare allerede tidligere afskedigede af politiske Grunde, kort sagt, Situa- Der vilde gaa endnu langt videre.