Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
508
»DET SKANDINAVISKE SELSKAB« AF 1843
lade usagt, det maa være nok at berette, at det danske Kancelli, gjennem
Politidirektøren i Kjøbenhaim(Bræstrup) meddelte Selskabets provisoriske
Bestyrelse, at »efter Indholdet af de Love, der foreløbig ere vedtagne
for dette Selskab, og de øvrige Omstændigheder, fandt man, at det
ikke kunde tillades Samme at konstituere sig«. De paaberaabte »Om-
stændigheder« skulde hentyde til nogle Ytringer af Ploug under Op-
holdet i Kalmar, for hvilke han sattes under Tiltale.
Forbudet vakte Misfornøjelse og Kritik. En Artikel i Schouws Uge-
skrift (Nr. 70) er karakteristisk ved sin Begrundelse af Selskabets
Berettigelse. Det er ikke alene det nationale Fællesskab som anføres,
men der henvises ligefrem til et Skandinavien som Modvægt mod de
separatistiske Tendenser ved vor sydlige Grændse, og der drages meget
rigtigt en Parallel mellem den Følelse, som faaer de tyske Folk til at
tilstræbe en tysk Eenhed, og den, der bærer Tanken om en skandinavisk.
Økonomiske Motiver, der spillede en saa betydelig Rolle i den tyske
Enhedspolitik, komme ogsaa, som det senere skal blive vist, lejlighedsvis
tilorde her, men i Modsætning til den kraftige Støtte de i Tyskland
modtage gjennem Preussens økonomiske Politik fra 1815 til 1862, staaer
den praktiske Politik her i Landet ganske fremmed for dem paa dette
Tidspunkt.
Planen opgaves imidlertid ikke. Den 1. September 1843 grundlagdes
»Det skandinaviske Selskab« af 34 Mænd, blandt hvilke skulle nævnes,
fra Universitetet: Professorerne Clausen og Engelstoft af det theologiske
Fakultet, Juristen Bornemann, Botanikerne J. F. Schouw og Liebmann,
Filologen Madvig og Medicinerne Gundelak Møller, Sommer og Stein.
Desuden fandtes blandt Stifterne: Dr. med. Ballin, Admiral Mich.
Bille, Auditør Hall, Mag. M. Hammerich, Dr. med. Hansen, Raadmand
H. P. Hansen, Prof. Heiberg, Etatsraad Hvidt, Prof. Høyen, Mag. Monrad,
Stiftspiovst Tryde, og af ikke Akademikere: Grosserer Meinert og’
Brygger Jacobsen.
Den politiske Tanke, der ligger i de skandinaviske Bestræbelser