Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
508 »DET SKANDINAVISKE SELSKAB« AF 1843 lade usagt, det maa være nok at berette, at det danske Kancelli, gjennem Politidirektøren i Kjøbenhaim(Bræstrup) meddelte Selskabets provisoriske Bestyrelse, at »efter Indholdet af de Love, der foreløbig ere vedtagne for dette Selskab, og de øvrige Omstændigheder, fandt man, at det ikke kunde tillades Samme at konstituere sig«. De paaberaabte »Om- stændigheder« skulde hentyde til nogle Ytringer af Ploug under Op- holdet i Kalmar, for hvilke han sattes under Tiltale. Forbudet vakte Misfornøjelse og Kritik. En Artikel i Schouws Uge- skrift (Nr. 70) er karakteristisk ved sin Begrundelse af Selskabets Berettigelse. Det er ikke alene det nationale Fællesskab som anføres, men der henvises ligefrem til et Skandinavien som Modvægt mod de separatistiske Tendenser ved vor sydlige Grændse, og der drages meget rigtigt en Parallel mellem den Følelse, som faaer de tyske Folk til at tilstræbe en tysk Eenhed, og den, der bærer Tanken om en skandinavisk. Økonomiske Motiver, der spillede en saa betydelig Rolle i den tyske Enhedspolitik, komme ogsaa, som det senere skal blive vist, lejlighedsvis tilorde her, men i Modsætning til den kraftige Støtte de i Tyskland modtage gjennem Preussens økonomiske Politik fra 1815 til 1862, staaer den praktiske Politik her i Landet ganske fremmed for dem paa dette Tidspunkt. Planen opgaves imidlertid ikke. Den 1. September 1843 grundlagdes »Det skandinaviske Selskab« af 34 Mænd, blandt hvilke skulle nævnes, fra Universitetet: Professorerne Clausen og Engelstoft af det theologiske Fakultet, Juristen Bornemann, Botanikerne J. F. Schouw og Liebmann, Filologen Madvig og Medicinerne Gundelak Møller, Sommer og Stein. Desuden fandtes blandt Stifterne: Dr. med. Ballin, Admiral Mich. Bille, Auditør Hall, Mag. M. Hammerich, Dr. med. Hansen, Raadmand H. P. Hansen, Prof. Heiberg, Etatsraad Hvidt, Prof. Høyen, Mag. Monrad, Stiftspiovst Tryde, og af ikke Akademikere: Grosserer Meinert og’ Brygger Jacobsen. Den politiske Tanke, der ligger i de skandinaviske Bestræbelser