Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
JACOBSEN INDVÆLGES I FOLKETHINGET I 1854
515
til Folkethinget ved det Valg, der fandt Sted den 2. August 1854, altsaa
faa Dage efter Forordningens og knapt 2 Maaneder efter Opraabets
Udstedelse.
Jacobsen opstilledes i 7. Kreds. Han havde ingen Modkandidat og
valgtes ved Kaaring.
Af Vals’talen findes et kort Referat i »Fædrelandet«, efter hvilket
han har udtalt sig ret krast. Det hedder: Kandidaten »erklærede sig
for en trofast Ven af vor lovlige Frihed; han havde aldrig været
bange for den bestaaende Valglov eller ønsket den forandret. Han
mente, at den ikke var bleven mere misbrugt, end enhver anden vilde
være bleven det, og at Rigsdagen havde indlagt sig stor Fortjeneste af
vor Udvikling, ikke blot ved at fremme nyttige Reformer, men ogsaa
ved at kontrolere Statshusholdningen og indføre større Sparsomhed i
denne. Vor Frihed var imidlertid udsat for Fare; hvorledes Kongens
Raadgivere vare sindede imod den, havde de vist ved det Forslag til
Forandringer i Grundloven, de ifjor havde forelagt, saavelsom ved
deres Optræden paa Rigsdagen under denne Forhandling. Han fandt,
at Rigsdagen var gaaet til den yderste Grændse af Eftergivenhed og
ikke kunde give Mere, allermindst efter at det havde vist sig, hvad det
var for en saakaldet Fællesforfatning, Regjeringen vilde give. Han
fandt det aldeles umuligt, at Rigsdagen nu kunde opgive det Mindste
af den samme lovlig tilkommende Magt. Rigtignok havde Regjeringen
i sine Motiver truet med saa at ville bruge Forbeholdet i Grundlovens
Indledning, men dette kunde umuligt være dens Mening; thi da dette
Forbehold var taget i en ganske anden Betydning, saa vilde dets An-
vendelse til at forandre Grundloven være en vanærende Handling, saa
at enhver ærligt’ dansk Mand maatte foragte Ministrene. Hvis han
sendtes til Rigsdagen, vilde han handle i Overensstemmelse med
denne Udtalelse.«
Som man ser, er det intet Mesterstykke af en Valgtale, uden for-
saavidt som den netop Intet lader tilbage at ønske i Tydelighed med