Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

DE NATIONALLIBERALE ACCEPTERE »DEN KONSTITUTIONELLE HELSTAT. 519 Anliggender; kun vilde man kjende Forfatningen for Fællesanliggenderne, inden den udstedtes, og man krævede den grundlagt paa en saa kon- stitutionel Basis som muligt under Hensyn til Stormagternes Stilling til den. Ministeriets Program blev derfor nu: »den konstitutionelle Hel- stat«. Den ny Rigsdag traadte sammen den 18. December 1854, og Jacobsen tog under Samlingens Forløb flere Gange Oidct. Vi holde os her fore- løbig til hans Udtalelser om rent politiske Forhold, der i første Linie gjaldt Spørgsmaalet om, hvorvidt det afgaaede Ministerium skulde sættes under Rigsretsanklage. Jacobsen fraraader bestemt dette Skridt. Hans Argumentation er følgende: 1. Politisk, siger han, har Folket dømt Ministeriet for Forordningen af 26. Juli 1854 ved Valget den 1. December, hvilken Dom er stadfæstet af Kongen ved Ministeriets Afgang. (Samme Argument anføres af Tutein, der i forrige Samling var Ordfører ved Forelæggelse af Forslaget til Rigsretsanklage mod Ministeriet, men som nu modsætter sig den.) 2. Naar Thinget i forrige Samling vilde sætte Ministeriet under Anklage, var det for at fjerne den Hindring for en konstitutionel Ud- vikling, der laa i Forordningen af 26. Juli 1854. Da nu denne Hindring er fjernet ad anden Vej, er der ikke længer nogen Grund til at ty til Rigsretten. 3. Resultatet af Rigsretsanklagen er tvivlsomt. Men en juridisk Dom, hvorved Ministeriet frikjendes, vil svække Virkningen af Folkets politiske Dom. 4. Ved at forkaste Forslaget om Rigsretsanklage nu afskjærer man sig ikke fra at gjenoptage det, dersom det alligevel skulde vise sig, at Forordningen af 26. Juli 1854 traadte hindrende i Vejen for en kon- stitutionel Udvikling. Premierministeren tog Ordet efter Jacobsen, til hvem han sluttede si»’ idet han fraraadede at stille Ministeriet under Anklage. Dette Skridt vilde, udtalte han, vanskeliggøre Tilvejebringelsen af en Fællesforfatning,