Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
KOMMUNALPOLITIK 543 Udvikling ud fra denne Lov. Jacobsen foreslaaer, at der nedsættes Udvalg angaaende Forslaget og erklærer, at hvis Indenrigsministeren vil række Haand til en Forbedring af Lovforslaget, troer han, at det kan fremmes endnu i derine Session; »vil han derimod ikke det, saa siger jeg rent ud, at jeg hellere vilde ønske, at der ikke kommer nogen Lov ud i denne Session, ja» at der i det Hele taget ikke kommer nogen almindelig Kommunallov ud, saalænge en saadan Aand er herskende hos Regjeringen.« Ganske de samme Tanker, der ovenfor ere gjengivne hvor Talen var om Jacobsens Syn paa den kjøbenhavnske Kommunes Stilling, gaa i ikke mindre kraftige Udtryk igjen, hvor det drejer sig om Kjøb- stadkommunerne. Disses Styrelse var bestemt i Henhold til Anordning af 24. Oktober 1837, der i Henseende til Valgret og Valgbarhed til Kommunalbestyrelsen ændredes ved Lov af 31. Marts 1860. Efter først- nævnte Lov vare Valgret og Valgbarhed betingede af Besiddelsen af en Ejendom eller af Borgerskab som Næringsdrivende i Kjøbstaden. Efter Loven af 1860 indførtes det nugjældende System, der er bibeholdt i Loven af 26. Maj 1868, med de to Vælgerklasser: Folkethingsvælgerne og de Højstbeskattede, som vælge henholdsvis den større og den mindre Del af Borgerrepræsentanterne. Men ogsaa her mente man, at Statstilsynet (Borgermesteren) havde for stor en Magt, og i 1861 ind- bragtes i Folkethinget et Lovforslag, der gik ud paa at ændre dette Forhold til Gunst for Borgerrepræsentanterne. Atter her udtaler Jacobsen sig ganske i samme Aand som ovenfor (se Rigsdagst. Folketh. 1861, Sp. 1215). »Først og fremmest selvstændige Kommuner,« siger han, »men ingen Kommune kan betragte sig som selvstændig.........saalænge det staaer i et Par enkelte Mænds Magt at kuldkaste det, som Kommunens Repræsentanter havde be- sluttet, og derfor maa denne Tilstand ophøre, og det snarest mulig.« »Naar Staten har en Tilsynsmand, der kan standse Kommunens Beslutning, naar den strider mod Lovgivningen eller Bestyrelsen gaaer