Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KOMMUNALPOLITIK
543
Udvikling ud fra denne Lov. Jacobsen foreslaaer, at der nedsættes
Udvalg angaaende Forslaget og erklærer, at hvis Indenrigsministeren
vil række Haand til en Forbedring af Lovforslaget, troer han, at det
kan fremmes endnu i derine Session; »vil han derimod ikke det, saa
siger jeg rent ud, at jeg hellere vilde ønske, at der ikke kommer
nogen Lov ud i denne Session, ja» at der i det Hele taget ikke
kommer nogen almindelig Kommunallov ud, saalænge en saadan
Aand er herskende hos Regjeringen.«
Ganske de samme Tanker, der ovenfor ere gjengivne hvor Talen
var om Jacobsens Syn paa den kjøbenhavnske Kommunes Stilling,
gaa i ikke mindre kraftige Udtryk igjen, hvor det drejer sig om Kjøb-
stadkommunerne. Disses Styrelse var bestemt i Henhold til Anordning
af 24. Oktober 1837, der i Henseende til Valgret og Valgbarhed til
Kommunalbestyrelsen ændredes ved Lov af 31. Marts 1860. Efter først-
nævnte Lov vare Valgret og Valgbarhed betingede af Besiddelsen af
en Ejendom eller af Borgerskab som Næringsdrivende i Kjøbstaden.
Efter Loven af 1860 indførtes det nugjældende System, der er bibeholdt
i Loven af 26. Maj 1868, med de to Vælgerklasser: Folkethingsvælgerne
og de Højstbeskattede, som vælge henholdsvis den større og den
mindre Del af Borgerrepræsentanterne. Men ogsaa her mente man, at
Statstilsynet (Borgermesteren) havde for stor en Magt, og i 1861 ind-
bragtes i Folkethinget et Lovforslag, der gik ud paa at ændre dette
Forhold til Gunst for Borgerrepræsentanterne.
Atter her udtaler Jacobsen sig ganske i samme Aand som ovenfor
(se Rigsdagst. Folketh. 1861, Sp. 1215). »Først og fremmest selvstændige
Kommuner,« siger han, »men ingen Kommune kan betragte sig som
selvstændig.........saalænge det staaer i et Par enkelte Mænds
Magt at kuldkaste det, som Kommunens Repræsentanter havde be-
sluttet, og derfor maa denne Tilstand ophøre, og det snarest mulig.«
»Naar Staten har en Tilsynsmand, der kan standse Kommunens
Beslutning, naar den strider mod Lovgivningen eller Bestyrelsen gaaer