Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

Forfatter: A. Fraenkel

År: 1897

Forlag: H. Hagerups Boghandel

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 601

UDK: 061.5 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
48 CHRISTIAN VI OG LAUGENE til det Gemenes Bedste sikkerlig havde forventet«, og dermed angiver Kongen tillige den ydre Grund, Sikkerhed for Kjøbenhavns og maaske navnlig Garnisonens og Flaadens Forsyning med 01, der havde be- væget Christian V til at ophæve Omgangsbrygningen. Forordningen af 21. Januar 1690 (se Side 46) traadte nu atter i Kraft. Der fandtes paa dette Tidspunkt 104 Bryggergaarde i Kjøbenhavn, hvorhos 34 andre havde Bevilling til Brygning, uden dog at væie indrettede til dette Brug. Alt som Tiden skred, og de Forhold, der krævede andre Løfte- stænger end Laugene, udviklede sig, maatte den døende Institution, trods Beskyttelse og Tvang, trænges mere og mere. Under Christian VI (1730—1746) tiltage Klagerne fra Laugene til Regjeringen og frem- kalde hos Kongen to hinanden modsatte Stemninger, der begge finde deres Udtryk i Udtalelser til Laugene og i Regjeringshandlinger. Paa den ene Side ærgrer denne evige Jammer, trods al Beskyttelse, Kongen. Han dadler Institutionen, der opstaaer Tvivl hos ham om dens Hen- sigtsmæssighed, og en Tid tænker han ligesom Forgængeren endogsaa paa at ophæve den. Paa den anden Side veed han aabenbart intet Andet at sætte i Stedet, og han søger at bekjæmpe Misnøjen ved at udvide Beskyttelsen. Ikke alene viser Christian VI Laugene tilbage, hvor de chikanere Haandværkere, der udføre Arbejder for Kongen selv, men kongelige Reskripter udtale lejlighedsvis haarde Ord mod flere al dem. Om Hatte- magerne i Kjøbenhavn siges der saaledes, at de havde at gjøre sig Umage for at forfærdige fine og lettere Hatte, for derved at finde den Afsætning de ønskede. Kandestøberne fik at vide, at saalænge de ikke vilde, eller mulig ikke kunde »arbejde Tin af bedre Bonitet og An- seelse«, holdt Regjeringen det ikke for »tjenligt andre Anstalter at føie end de, allerede gjorte ere«. Stolemagerlauget blev der givet en Ad- varsel om at »beflitte sig paa godt Arbejde og paa billigere Priser, at det ikke skulde behøves, fremmede Stole efterdags at indbringe«. Paa