Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie
Forfatter: A. Fraenkel
År: 1897
Forlag: H. Hagerups Boghandel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 601
UDK: 061.5 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
CHRISTIAN VI OG LAUGENE
til det Gemenes Bedste sikkerlig havde forventet«, og dermed angiver
Kongen tillige den ydre Grund, Sikkerhed for Kjøbenhavns og maaske
navnlig Garnisonens og Flaadens Forsyning med 01, der havde be-
væget Christian V til at ophæve Omgangsbrygningen. Forordningen af
21. Januar 1690 (se Side 46) traadte nu atter i Kraft. Der fandtes paa
dette Tidspunkt 104 Bryggergaarde i Kjøbenhavn, hvorhos 34 andre
havde Bevilling til Brygning, uden dog at væie indrettede til dette
Brug.
Alt som Tiden skred, og de Forhold, der krævede andre Løfte-
stænger end Laugene, udviklede sig, maatte den døende Institution,
trods Beskyttelse og Tvang, trænges mere og mere. Under Christian VI
(1730—1746) tiltage Klagerne fra Laugene til Regjeringen og frem-
kalde hos Kongen to hinanden modsatte Stemninger, der begge finde
deres Udtryk i Udtalelser til Laugene og i Regjeringshandlinger. Paa
den ene Side ærgrer denne evige Jammer, trods al Beskyttelse, Kongen.
Han dadler Institutionen, der opstaaer Tvivl hos ham om dens Hen-
sigtsmæssighed, og en Tid tænker han ligesom Forgængeren endogsaa
paa at ophæve den. Paa den anden Side veed han aabenbart intet Andet
at sætte i Stedet, og han søger at bekjæmpe Misnøjen ved at udvide
Beskyttelsen.
Ikke alene viser Christian VI Laugene tilbage, hvor de chikanere
Haandværkere, der udføre Arbejder for Kongen selv, men kongelige
Reskripter udtale lejlighedsvis haarde Ord mod flere al dem. Om Hatte-
magerne i Kjøbenhavn siges der saaledes, at de havde at gjøre sig
Umage for at forfærdige fine og lettere Hatte, for derved at finde den
Afsætning de ønskede. Kandestøberne fik at vide, at saalænge de ikke
vilde, eller mulig ikke kunde »arbejde Tin af bedre Bonitet og An-
seelse«, holdt Regjeringen det ikke for »tjenligt andre Anstalter at føie
end de, allerede gjorte ere«. Stolemagerlauget blev der givet en Ad-
varsel om at »beflitte sig paa godt Arbejde og paa billigere Priser, at
det ikke skulde behøves, fremmede Stole efterdags at indbringe«. Paa