Gamle Carlsberg
Et Bidrag Til Dansk Industri Historie Og Industriel Udviklingshistorie

NØDEN I KJØBENHAVN I 1771. BRYGGERFALLITER I 1771 77 Kjøbenhavn næsten i alle Henseender med en forestaaende Under- gang«, og et andet Sted betegner han Aaret som et »Hjemsøgeisens Aar«. Det er allerede Side 71 antydet, at det ved det 18. Aarhundredes Midte begyndte at gaa tilbage ogsaa for Bryggerne. Denne Tilbage- gang fortsattes. Vi lægge mindre Vægt paa en Udtalelse som den, »at det fast er mere Onus end Bonus at eje en Bryggergaard«, eller at Magistraten 1771 attesterede Bryggernes Beregning, ifølge hvilken hver af dem med sine 36 Bryg om Aaret kun havde en Nettoindtægt af 64 Rdlr. og 1 Mk., thi Bryggernes Oldermand, den myndige A. Storp, var netop paa dette Tidspunkt Raadmand, og Blodet være aldrig saa tyndt, det er dog tykkere end Vand. Men væsentligere er det, at der faktisk fandt flere Falliter Sted blandt Bryggerne1. De Forhold, der i Forbindelse med manglende Kjøbeevne nærmest synes at have trykket dem, vare de stigende Bygpriser og den kostbare Forpligtelse til at holde Forraad af Byg, Malt o. a. Hertil kom endnu, at deres Ejendom, 1 Forf. har søgt at oplyse, om disse Falliter — der angives hos forskjellige Forfattere 25, altsaa omtrent en Fjerdedel af Lauge! — mulig skulde have nogen anden Aarsag end manglende Kjøbeevne hos Byens Indvaanere. Jeg har saaledes gjennemgaaet, hvad jeg i det sjællandske Provindsarkiv kunde faa af Skifteakter i Bryggerboer fra 1771 og Aarene omkring dette, navnlig for at se, om Falliterne mulig skulde hænge sammen med Bryggernes Deltagelse i Kjøbmandsforretninger af den Art, der maatte rammes af de paa Side 75 f. skildrede ugunstige Konjunkturer. Jeg har imidlertid intet saadant fundet, saa lidt som jeg ad anden Vej (Aviser, Tidsskrifter og Pjecer) har kunnet konstatere andet, end at Aaret virkelig var et Nødens og Elendighedens Aar i Kjøbenhavn, og at de mange Brygger- falliter vare en ligefrem Følge af Befolkningens manglende Kjøbeevne. Af Træk, der ogsaa vidne om usædvanlige Nødstilstande, kan nævnes det store Antal »Undvigelser« af bo- siddende Borgere, der fremgaaer af Arkivsagerne, og det store Antal Børn, der udsættes, og som man ikke kan undgaa at bemærke blot ved at gjennemblade f. Ex. Adresseavisen for dette Aar. Det sidste Forhold giver Anledning til forskjellige Veldædighedsforanstalt- ninger — f. Ex. de fri Skoler, hvor Børnene ogsaa tildels bespises — samt — i Forbindelse naturligvis med Merkantilismens Syn paa Befolkningsspørgsmaalet — til Indretningen af den bekjendte, med Madrasser forede Skufle i Fødselsstiftelsens Mur. Denne Skufle kunde trækkes ud fra Gaden og, naar Barnet var nedlagt i den, atter skydes ind, hvorefter en mekanisk Indretning ved Skuffen fik en Klokke til at ringe, som hidkaldte den vagthavende Stue- kone, der anbragte Barnet hos Ammerne. Denne Anordning bekjendtgiordes i Bladene,