Elektrisk Belysning eller Gasbelysning?
Forfatter: V. Edsberg
År: 1882
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 111
UDK: 621.32 Eds TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000266
MED 17 TRÆSNIT OG TO LITOGRAPHEREDE TAVLER.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
63
Naar Lampen tages i Brug, dannes Lysbuen mellem
det ene Par Kulstykker, og, naar disse ere udbrændte,
tændes det andet Par automatisk; hvis man vil have
en endnu længere Brændetid, kan man anvende en
Lampe med tre Sæt Kul, der kan brænde i 24 Timer.
Antændelsen af det andet Par Kulstykker, efter at
det første er udbrændt, skeer ved reent mekaniske
Midler ved Hjælp af en særdeles sindrig og simpel
Mekanisme. Dette lille Apparat kan let forstaaes ved
Hjælp af de i Fig. 19 og 20 viste Skizzer, der lige-
ledes tydeligere vise den Maade, paa hvilken den be-
vægelige Ring virker. C C er den hule Solenoide, som
tiltrækker det bløde Jernstykke P; naar dette løftes
eller sænkes, løftes eller sænkes samtidig den (paa
begge Figurer viste) lille Ramme K, ved Hjælp af Vægt-
stangen L. R1 og R2 ere Kulholderne, der gaae lodret
igjennem Lampens Indfatning, og W1 og W2 ere de be-
vægelige Ringe, der omfatte dem. Den ene Side af
hver af disse Ringe er anbragt mellem et Par Kjæber.
anbragte paa den lille Ramme K; naar denne løf-
tes op, stiller den først Ringene paaskraa og bringer
dem dernæst til at gribe fat om Kulholderne. Ved
det simple Middel, at gjøre det ene Par Kjæber lidt
høiere end det andet, kommer dette Par til at virke
før det andet og løfter følgelig sin Kulholder høiere
end den anden løftes; som Følge heraf dannes der kun
een Lysbue, nemlig gjennem den korteste Afstand og
under hele den paafølgende Regulering paavirkes alene
det først antændte Par Kulstykker, fordi den nederste
Ende af Reservekullet, skjøndt begge Kulstykker løftes
og sænkes samtidig, stadig er saa meget høiere oppe
end den nederste Ende af det andet Kulstykke, som
Forskjellen mellem begge Kjæbernes Høider beløbet
sig til. Der kommer imidlertid en Tid, hvor der er