Elektrisk Belysning eller Gasbelysning?

Forfatter: V. Edsberg

År: 1882

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 111

UDK: 621.32 Eds TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000266

MED 17 TRÆSNIT OG TO LITOGRAPHEREDE TAVLER.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 126 Forrige Næste
63 Naar Lampen tages i Brug, dannes Lysbuen mellem det ene Par Kulstykker, og, naar disse ere udbrændte, tændes det andet Par automatisk; hvis man vil have en endnu længere Brændetid, kan man anvende en Lampe med tre Sæt Kul, der kan brænde i 24 Timer. Antændelsen af det andet Par Kulstykker, efter at det første er udbrændt, skeer ved reent mekaniske Midler ved Hjælp af en særdeles sindrig og simpel Mekanisme. Dette lille Apparat kan let forstaaes ved Hjælp af de i Fig. 19 og 20 viste Skizzer, der lige- ledes tydeligere vise den Maade, paa hvilken den be- vægelige Ring virker. C C er den hule Solenoide, som tiltrækker det bløde Jernstykke P; naar dette løftes eller sænkes, løftes eller sænkes samtidig den (paa begge Figurer viste) lille Ramme K, ved Hjælp af Vægt- stangen L. R1 og R2 ere Kulholderne, der gaae lodret igjennem Lampens Indfatning, og W1 og W2 ere de be- vægelige Ringe, der omfatte dem. Den ene Side af hver af disse Ringe er anbragt mellem et Par Kjæber. anbragte paa den lille Ramme K; naar denne løf- tes op, stiller den først Ringene paaskraa og bringer dem dernæst til at gribe fat om Kulholderne. Ved det simple Middel, at gjøre det ene Par Kjæber lidt høiere end det andet, kommer dette Par til at virke før det andet og løfter følgelig sin Kulholder høiere end den anden løftes; som Følge heraf dannes der kun een Lysbue, nemlig gjennem den korteste Afstand og under hele den paafølgende Regulering paavirkes alene det først antændte Par Kulstykker, fordi den nederste Ende af Reservekullet, skjøndt begge Kulstykker løftes og sænkes samtidig, stadig er saa meget høiere oppe end den nederste Ende af det andet Kulstykke, som Forskjellen mellem begge Kjæbernes Høider beløbet sig til. Der kommer imidlertid en Tid, hvor der er