Lærebog i Varme

81 saa varierer ogsaa Vædskens Kogepunkt og dermed den Temperatur, ved hvilken Fortætningen sker. Regnault fandt for Vandets Fordampningsvarme ved t° 606,5 — 0,7081 Varmeenheder. Jo højere altsaa Temperaturen er, ved hvilken Vædsken fordamper, desto mindre er Fordampningsvarmen. Vands Fordampningsvarme ved 0° er 606,5 Varmeenheder, ved 100° derimod 536 Varmeenheder. Vand har større Fordampnings- varme end nogen anden Vædske. Den store Varmemængde, der udvikles ved Vanddamps Fortætning, kan man benytte til Opvarmning, f. Eks. af Vædsker (i Mejerier). Den Varmemængde, der kræves til at forvandle 1 Kgm. Vand ved 0° til Damp ved t°, er efter Regnault 606,5 4- 0,305 t idet Vandets Varmefylde ikke er ganske konstant. Ændrer man det her omtalte Apparat saaledes, at Dampen, førend den træder ind i Kalorimetret, først opvarmes i et Olie- bad til en Temperatur, der er højere end den, hvorved For- tætningen sker under det tilstedeværende Tryk, saa vil der i Kalorimetret først afgives Varme, medens Dampene afkøles til Fortætningspunktet, derpaa medens de fortættes, og endelig naar den dannede Vædske afkøles. Apparatet kan da benyttes til at finde Dampes Varmefylde (jfr. 51). 75. Kulde- eller Ismaskiner. Ligesom Varme- forbruget ved faste Legemers Smeltning og Opløsning kan benyttes til Frembringelsen af kunstig Kulde, saaledes gælder dette ogsaa Varmeforbruget ved Vædskers Fordampning; paa dette sidste grunder sig Kulde- eller Ismaskinerne, ved Hjælp af hvilke man tilstræber at afkøle enten Luft eller Vand, sidstnævnte ofte saaledes, at der dannes Is. Principet ved disse Maskiner er, at man ved en For- mindskelse af Trykket over en flygtig Vædske fremkalder en livlig Fordampning og sænker Kogepunktet, der jo er den højeste Temperatur, ved hvilken Vædsken kan existere som saadan. Benyttes f. Eks. Æther, saa har den sit Kogepunkt ved 35° under normalt Lufttryk, men formindskes det Tryk, den er udsat for, til Vio Atm. Tryk, saa ligger dens Koge- 6