Om Ejendoms Afstaaelse
ved Anlæg og Udvidelse af Jernbaner

24 noget at blues ved at komme frem med sine For- dringer. Tier man, saa kan det godt være, at det bliver saa som saa med Erstatningen, og der er dog ingen, som bedre end Ejeren kan vide, hvad Fortræd han baade har haft, mens Anlæget stod paa, og vil faa i nogen Tid endnu som Følge af denne Benyttelse af Jorden. Dersom den tilføjede Beskadigelse, navnlig ved Vejmaterialiers Opgravning er af den Beskaffenhed, at Jorden i længere Tid skønnes ingen Indtægt at kunne give, bliver, forinden Opgravningen foretages, Grundstykkets Værdi ved Taksation at ansætte i Overensstemmelse med hvad uuder 6 B er anført, som om det i ubeskadiget Stand skulde afgives for bestandig, og siden at bestemme efter den Værdi, det kan have, saaledes som det i beskadiget Stand forefindes. Forskellen mellem de udfundne Beløb bliver da at fastsætte som den Erstatningssum, der for den ommeldte Beskadigelse tilkommer dels Ejeren dels Brugeren. — At der i visse Tilfælde desuden kan være Tale om yder- ligere Erstatning er nævnt under »Expropria- tion« foran. De to Taksationsmænd, som Ejerne ellers have Ret til at vælge for Grund, der afstaas for be- standig, udnævnes af Amtet, naar Taksationen over tilføjet Tab og Skade ikke foretages i Forbindelse med for bestandig afstaaet Grund eller Beskadigelse (L. 10. Marts 1861 § 5).