Teknisk Statik
Første Del

179 § 35. Spændingerne fra A og T findes nu hver for sig og adderes; vi ville kun gennemføre Beregningen for et Par enkelte Stæn- ger, f. Ex. Vi og Z)2, der begge høre til Faget 1-2. Reaktionen A maales l,3m- inde i Faget paa den i Fig. 128 punkterede Ordinat til A-Polygonen; man finder A = 139.8ts. I Diagrammet for Reaktionen 1, Fig. 126, maales V/= — 0.85, /)/ = 0.95, altsaa ere Spændingerne fra Reaktionen A alene: V/ • A = —118,8ts, D/A = -]-132,8t8. Disse Spæn- dinger kunne naturligvis lige saa let findes efter Culmann’s Methode, men Konstruktionen er ikke vist i Fig. 128 for ikke at overfylde Tegningen. Spændingerne fra Kraften 7’ i Knude- punkt 1 bestemmes ved at opløse T efter de tre af Snittet trufne Stænger. Spændingen i Vi skal altsaa findes ved Opløs- ning efter 0'-1', Vi og 1-2, men derved faas Vi = T. Spændingen i Z)2 skal findes ved Opløsning efter 1' - 2‘, D2 og 1-2, men man ser let, at Komposanten efter 1-2 bliver Nul, saa man kun har at opløse efter l'-2' og D2; den hertil nødvendige Krafttrekant er tegnet i Fig. 130, PI. 15, med Maalestoksforholdet lcm oo 2t8, og her maales Z)2 = — 3,4t8>. De resulterende Spændinger fra Hjultrykkene alene blive nu: = — 118,8 4-3,1 = — 115,7t8 Z)2 = + 132,8 — 3,4 = + 129,4ts Efter Tilnærmelsesmethoden ovenfor fandtes —116ts og 129t8, saa Forskellen er betydningsløs, navnlig naar man lægger Mærke til, at Spændingerne ovenfor overalt ere rundede af til hele Tons, naar de ere større end 100t8-. Forøvrigt ser man, at den Ulejlighed, der er forbunden med selve Spændings- bestemmelsen, ikke bliver forøget i nogen særlig høj Grad, fordi man regner med den nøjagtige Togstilling; derimod er Undersøgelsen af, hvilken Togstilling der er farligst, temmelig omstændelig, saa der spares dog en Del Tid ved at benytte Tilnærmelsesmethoden med det tungere første Hjul. Vi ville nu tænke os, at Diagonalerne skulle dannes af Fladjærn, saa man altsaa maa tilføje Kontradiagonaler i de Fag, hvor Hoveddiagonalerne kunne blive trykkede. Ved Undersøgelsen heraf regne vi igen med Tilnærmelsesmethoden med det tungere første Hjul. Af Diagrammet Fig. 125, PI. 14, ses, at alle de mod Midten faldende Diagonaler (som vi hidtil have regnet med) ere paavirkede til Træk af den hvilende 12*