Teknisk Statik
Første Del
Forfatter: A. Ostenfeld
År: 1900
Serie: Teknisk Statik
Forlag: Jul. Gjellerup
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 493
UDK: 624.02 Ost
Grundlag for Forlæsninger paa Polyteknisk Læreanstalt
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
179
§ 35.
Spændingerne fra A og T findes nu hver for sig og adderes;
vi ville kun gennemføre Beregningen for et Par enkelte Stæn-
ger, f. Ex. Vi og Z)2, der begge høre til Faget 1-2.
Reaktionen A maales l,3m- inde i Faget paa den i Fig. 128
punkterede Ordinat til A-Polygonen; man finder A = 139.8ts.
I Diagrammet for Reaktionen 1, Fig. 126, maales V/= — 0.85,
/)/ = 0.95, altsaa ere Spændingerne fra Reaktionen A
alene: V/ • A = —118,8ts, D/A = -]-132,8t8. Disse Spæn-
dinger kunne naturligvis lige saa let findes efter Culmann’s
Methode, men Konstruktionen er ikke vist i Fig. 128 for ikke
at overfylde Tegningen. Spændingerne fra Kraften 7’ i Knude-
punkt 1 bestemmes ved at opløse T efter de tre af Snittet
trufne Stænger. Spændingen i Vi skal altsaa findes ved Opløs-
ning efter 0'-1', Vi og 1-2, men derved faas Vi = T.
Spændingen i Z)2 skal findes ved Opløsning efter 1' - 2‘, D2
og 1-2, men man ser let, at Komposanten efter 1-2 bliver
Nul, saa man kun har at opløse efter l'-2' og D2; den hertil
nødvendige Krafttrekant er tegnet i Fig. 130, PI. 15, med
Maalestoksforholdet lcm oo 2t8, og her maales Z)2 = — 3,4t8>.
De resulterende Spændinger fra Hjultrykkene alene blive nu:
= — 118,8 4-3,1 = — 115,7t8
Z)2 = + 132,8 — 3,4 = + 129,4ts
Efter Tilnærmelsesmethoden ovenfor fandtes —116ts og
129t8, saa Forskellen er betydningsløs, navnlig naar man
lægger Mærke til, at Spændingerne ovenfor overalt ere rundede
af til hele Tons, naar de ere større end 100t8-. Forøvrigt ser
man, at den Ulejlighed, der er forbunden med selve Spændings-
bestemmelsen, ikke bliver forøget i nogen særlig høj Grad,
fordi man regner med den nøjagtige Togstilling; derimod er
Undersøgelsen af, hvilken Togstilling der er farligst, temmelig
omstændelig, saa der spares dog en Del Tid ved at benytte
Tilnærmelsesmethoden med det tungere første Hjul.
Vi ville nu tænke os, at Diagonalerne skulle dannes af
Fladjærn, saa man altsaa maa tilføje Kontradiagonaler i de
Fag, hvor Hoveddiagonalerne kunne blive trykkede. Ved
Undersøgelsen heraf regne vi igen med Tilnærmelsesmethoden
med det tungere første Hjul. Af Diagrammet Fig. 125, PI. 14,
ses, at alle de mod Midten faldende Diagonaler (som vi hidtil
have regnet med) ere paavirkede til Træk af den hvilende
12*