Fabrikken Øresund 1859-1909
Kryolitindustriens historie og udvikling

G. A. HAGEMANN OG V1LH. JØRGENSEN 5 I rence blev udelukket. Paa Basis heraf tilbød Øresund Mine- selskabet i Brev af 2. Februar 1878 at købe indtil 60.000 Ctr. Raakryolit om Aaret i 5 Aar mod Eneret til Salg i Europa, idet der regnedes med, at 40 å 50 % kunde udsorteres til ren Kryolit og sælges til Rob. Müller, der tilbød at købe det fast, medens Resten, Affaldet fra Sorteringen, vilde give et billigt Raamateriale for Krystalsodafabrikationen, saa denne trods de stadig synkende Priser dog kunde svare Regning. Øresund mente, at Mineselskabet vilde staa sig godt ved denne Ordning, idet de opnaaede tt stort fast Salg til god Pris, men dette Selskab saa ikke nogen Fordel ved et saadant Lerjordspriser Arrangement, uden at det samtidig kunde forøge sin Afsætning til fast 100.000 Ctr. om Aaret, og herpaa kunde Øresund ab- solut ikke gaa ind, da det vilde kræve et aarligt Salg af 40 å 50.000 Ctr. ren Kryolit, og der hidtil kun var solgt 15.000 Ctr. af denne Vare gennem Mineselskabet. Imidlertid førte Forhandlinger til, at Øresund fra Foraaret 1878 faar Ret uden Eneret til at sælge ren Krvolit i Europa mod en Afgift af Kr. 8.000.00 for hver 500 Ctr. solgt Vare. Salget begynder strax og øges stadig, men generes stærkt af Konkurrencen fra Mineselskabet, hvorfor Øresund ogsaa sæt- ter som sit Maal ved alle senere Forhandlinger med Minesel- skabet at faa Enesalg i Europa. Men da Mineselskabet ikke mener, at dets Fordel ligger i at give et Monopol, møder Fabrik- kens Ønsker stadig meget stærk Modstand hos Kryolitbruddets Koncessionshavere. 4*