Fabrikken Øresund 1859-1909
Kryolitindustriens historie og udvikling
Forfatter: C.F. Jarl
År: 1909
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 85
UDK: 061.5(489) Øre
DOI: 10.48563/dtu-0000217
Trykt som manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
FABRIKKEN ØRESUND
Ide, han havde, nemlig, at alle de større tyske Mælkeglasværker
skulde slutte sig sammen i en Ring og foretage deres Indkøb af
Raamaterialer gennem hans Firma. Goerisch og Øresund
skulde opnaa at faa fast Afsætning for deres Kryolit til god Pris
mod Afgift af Salg til alt andet Brug. Det hele strandede paa,
at WiLH. Hirsch, der stod i Spidsen for det paatænkte Syndikat,
forlangte, at der skulde tages større Priser for Kryolit til andet
Brug, end Øresund mente at kunne opnaa, uden at Salgs-
mængden formindskedes. Meget mod Goerisch’s Ønsker stran-
dede derfor Forhandlingerne.
Mineselskabet solgte altsaa i disse Aar intet i Europa, men
dets Forretning stod derfor langt fra stille. De 2000 Tons til
Europa var et mindre Kvantum i Forhold til de 6000 Tons, de
stadig solgte aarlig til Pennsylvania Salt Manufacturing Co.
1 Amerika. En Erstatning af omtrent 100.000 Kr. om Aaret for
ikke at sælge i Europa maatte da siges at være en god Betaling.
Øresund ønskede imidlertid stærkt at faa et nyt Køb i
Olden, saa at man ikke i sidste Øjeblik stod uden at vide, om
Forretningen kunde fortsætte eller vilde standse. Paa Foranled-
ning af Grosserer Jørgen Hoppe, der var den amerikanske Købers
Repræsentant i København, blev en Forhandling aabnet i August
1888, men dette Forsøg førte ikke til noget, da Mineselskabet
ønskede Afgørelsen udskudt til Kontraktens Udløb og samtidig
meddelte, at med Goerisch ønskede de ikke at have noget at
gøre, saa Øresund maatte selv ordne det fremtidige Forhold til
dette Firma. Et Par Maaneder efter søger Tietgen at faa For-
handlinger i Gang, men heller ikke denne Gang lykkes det, og
Goerisch, der omtrent samtidig kommer til København for at
søge ny Kontrakt, bliver ganske afvist.
1 1888 var Kryolitsalget steget betydeligt, nemlig til c. 10.000
Ctr. for begge Salgsfirmaerne tilsammen, og Prisen var stadig høj
for Kryolit til Glas og lav for Kryolit til andet Brug.
Ved Udgangen af dette Aar udløb Kontrakten med Mine-