Fabrikken Øresund 1859-1909
Kryolitindustriens historie og udvikling
Forfatter: C.F. Jarl
År: 1909
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 85
UDK: 061.5(489) Øre
DOI: 10.48563/dtu-0000217
Trykt som manuskript.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
NYERE TID
77
Vandstrømme og dels for Slag eller roterende Bevægelse, hvorved
de forskellige Mineraler vil beskrive forskellige Kurver og kan op-
samles forskellige Steder.
Ved alle Sætteværkets Maskiner deles i 3 Produkter, et
rent eller forholdsvis rent, kun indeholdende meget lidt andet end
Kryolit, et Mellemprodukt, der stadig gaar om igen, og et tungt
Produkt, indeholdende de forskellige Malme og noget Kryolit.
Tørreovn
Begge Produkter fra Sætteværket tørres (se ovenst. Billede)
og gaar til de magnetiske Maskiner, det rene for yderligere
at renses og Malmene for at adskilles.
Intet af de Mineraler, der findes i Raakryolit, er, hvad man
egentlig kan kalde magnetisk, idet de ikke lader sig tiltrække af
en Magnet.
Danner man derimod et saakaldt lukket magnetisk Felt ved
at stille to eller flere Magnetpoler fra stærke Elektromagneter af
modsat Magnetisme op nær ved hinanden, vil der her dannes et
ganske overordentlig kraftigt magnetisk Felt. Ved Hjælp af et
saadant kan Faldkurven for en Del jærnholdige Mineraler forandres
fra den af Tyngdekraften bestemte Linie, og en Separation er der-
ved muliggjort.