Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
PETER von WESTEN EILSCHOV. 9(375 Rdl. 3 M. 6 Sk., men tillige en helt juridisk opsat Forde- ling af Formuen mellem hans Arvinger. Derefter levede han dog endnu ikke faa Aar. Først den 19. April 1738 afgik han ved Døden »efter en sex Ugers Tid udstanden Svaghed udi hans Alders 74de Aar«. I Skiftesamlingen Dagen efter viste det sig, at Enken efter Bevilling af 18. December 1733 havde Ret til at hensidde i uskiftet Bo, Svigersønnen Joh. Fr. Kurrel- baum underskriver som hendes Lavværge, og Prokurator Wol- radt Holm som den, der mødte paa nogle af Børnenes Vegne.1 Den »hoibedrøvede Enche« satte derefter i St. Knuds Kirke sin hensovede Mand et Marmorminde, hvis lange Indskrift bl. A. oplyser, at han i 29 Aar havde været Værge for denne Kirke2. Det er ogsaa efter denne Indskrift, at der her er gaaet ud fra, at han i All har haft femten liørn, ni i første og sex i andet Ægteskab, skjøndt den Eilschovske Stamtavle kun kjen- der fjorten, otte i det første og sex i det andet Ægteskab. Efter at Anders Lauridsen var død, har Svigersønnen Joh. Fr. Kurrelbaum formentlig ordnet eller afviklet Forholdene, men derefter tog Sønnen Peter Styret i den gamle Kjøbmands- gaard, hvor Moderen, Kirsten von Westen, der levede til 1758, sikkert vedblev at bo tilligemed sin Broderdatters Datter Anna Maria Becker, hvis Forældre vare Apotekeren i Rudkjøbing Christopher Gottfried Becker og Susanne von Westen3. Ikke fuldt sytten Aar gammel var denne unge Slægtning i 1736 kommen til Familien Eilschov i Odense, og her blev hun hele sit følgende Liv, tilsidst som Kone i Huset. Ti den 23. Sep- tember 1763 ægtede Peter von Westen Eilschov i sit 49de Aar den sikkert dygtige og nyttige Pige, der født den 10. Juli 1719 ved Brylhipet var lidt over 42 Aar. »Gud lade det fremdeles lykkes til sit Navns Ære og fælles Gavn og Bedste«, noterede Peter Eilschov om sil sene Giftermaal, der indledede et barn- løst Ægteskab. Saa sled Mand og Hustru trofast sammen efter Brylhipet, som de formentlig havde slidt forinden, li Madam Eilschov havde sikkert Aar forud været Husets Bestyrerinde. — Efter »Danmarks Handelsspejl« for 1766 handlede Peter Eilschov i Odense med grove Varer, Korn og Vine og havde Oplag af Røgtobak, og i samme Haandbog for 1774 hedder det, at han 37