Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Dansk industri

Se tema

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
PETER VON WESTEN EILSCHOV. velædle Madame Anna Maria Becker, Kjønnets Ziir og Pry- delse«, ædelmodigt skjænkede endnu 2000 Rdl. til at »dække Spiret med Kobber«.1 Man kan være forbavset over en saadan Brug af Epitafier i eller ved en Kirke, som her er nævnt, men Datiden havde sin egen Betragtning heraf. Hvad vil man sige til, at den ene af Exekutorerne i Borgemester Wolradt Holms Bo, hans Ven Landsdommer J. M. Hollendahl, i Byens Frue Kirke har sat ham et stort Minde (se forrige Side), hvis væsentlige Hensigt synes at være at imødegaa de Rygter, der gik med Hensyn til, at han selv og ikke Byen ved Ryttergodsets Salg i 1764 blev Ejer af Aalykkegaard. Dets Indskrift begynder saaledes: »Der- som end alle Andre skulle tie, skal dog denne Steen raabe og vidne for Efterkommerne om den i Lived ærlige, velfor- tiente, i Døden salige Odense Byes øverste Borgemester Wolrat Holm, første Stifter og Eyer af Aaelyckegaard.« Saa følge hans og hans Hustrus Begravelsesdage, og derpaa hedder det videre: »Han, der var cn Støtte for Borgerskabet i sit Liv, nyder i deres [d. e. dets] kiærlige Minde og gode Eftermæle den bedste Ærestøtte efter sin Død. Tre Sønner, to Døttre vel- signe hans Navn, som høster af Gaarden nu Frugter og Gavn.« Men ligegyldigt, hvorledes det nærniere maatte forholde sig hermed. Al den Hæder og Ære, der vistes Peter Eilschovs Minde i hans Enkes Levetid, og her tænkes særlig paa Minde- stenen fra 17(37 ved Foden af St. Knuds Kirkes Taarn, har absolut været hende en stor Glæde, ti hun har holdt af ham. Han har sandsynligvis været en myndig Husbond overfor hende. I de forskjellige testamentariske Bestemmelser, der underskrives af dem begge, taler han oftere med et »jeg«, hvor man skulde venle et »vi«. Men delle har ikke gjort noget Skaar i den kjærlige Maade, hun har set op til ham paa, og som hun endnu i sit sidste Leveaar giver et næsten rørende Bevis paa. Hun skjøder den gamle Eilschovske Gaard paa Vestergade til lo smaa Drenge i Slægten, (ler i Daaben havde faaet det Navn, der var hende det kjæreste af alle, Peter Eil- schov. Ved Skjødet af 3. Avgust 1799 (ndfr. Bil. 6) søger hun »at ihukomme hans Navn endog ved Efterslægten og Fami- lien«; hun ønsker og haaber, at »Gaarden fremdeles skal 51
Søg i bogen Download PDF