Om danske Sæbesyderier og Oliemøller
ved Odense Sæbesyderis 150-Aarige Bestaaen 1753 - 10. Oktober - 1903

Forfatter: C. Nyrop

År: 1903

Forlag: Trykt hos Milo'ske Bogtrykkeri

Sted: Odense

Sider: 132

UDK: 061.5(489)Ode

Odense Oliemølles og Carl Petersens Fabrikker, A/S.

Oktober 1753 udfærdigede Kong Frederik V

Privilegium paa Anlæg af el Sæbesyderi i Odense. Del

Sæbeværk, der i Henhold herlil anlagdes i Odense Over-

gade, har sidenhen været i uafbrudt Drift paa samme

Sted, og det udgør endnu den Dag idag el væsentligt

Led i vort Selskabs samlede Virksomhed.

Del vil da findes naturligt, at Selskabets Bestyrelse har

ønskel al fejre den Mærkedag, som den 10. Oktober i Aar

betegner i Selskabets Historie, ved at søge al fremdrage af

(demselen, hvad der endnu lader sig oplyse om det oden-

seske Sæbesyderis Virksomhed gennem de forløbne halv-

andet Hundrede Aar.

Professor C. Nyrop har paa Bestyrelsens Opfordring

paataget sig Udarbejdelsen af el Mindeskrift. Under hans

kyndige Haand ere de spredte Træk, der endnu ere be-

varede fra det odenseske Sæbesyderis Forlid, indføjede

som Led i el sandel Billede af den danske Sæbesydnings-

og Oliemølleindustris Historie.

1 taknemlig Paaskønnelse af den fra saa mange Sider

udviste Tillid og Velvillie, der har været den sikreste Stolle for den af vort Selskab ledede Virksomheds Beslaaen og

Fremgang gennem Aarene, tillade vi os herved at frem-

sende del vedføjede Skrift »Om danske Sæbesgderier og

Oliemøller«, idel vi haabe, al del lille Mindeskrift ikke

vil være uden Interesse før vort Selskabs Venner og forretningsforbindelser.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 146 Forrige Næste
ODENSE SÆBESYDER I. ni Fag og to Etager; i Stuen var Kogehuset med 2(> Ludbakker, hvoraf Halvdelen var i Jorden, Halvdelen ovenfor, og 6 Olie- bakker »i Jorden«, en Kobberkjedel paa 80 å 100 Tdr (Sæbe) med en Jerntap under samt videre dertil hørende Redskaber. Første Sal var indrettet til Værelser, og i Taget var der to Lof- ter. Endelig var der i Sidehuset en Oliebakke »paa 400 Tdr.« samt en Pakkjælder paa sex Fag; Tværhuset var helt indrettet til Pakhus. Da denne Beskrivelse forfattedes, ejedes Sæbesyderiet, som den ovennævnte Protokol oplyser, af Borgemester Wolradt Holm, Kjøbmand Eilschov og »salig Falsens Arvinger«. Men den samme Protokol siger tillige, at de sidste den 7. Novem- ber 1763 skjødede Eilschov den dem tilhørende Tredjepart, og som vi ovenfor have hørt (s. S. 40), kunde Eilschov allerede fra 1762 betragtes som Ejer af Borgemester Holms Andel, som han dog først fik Skjøde paa i 1768. Sæbesyderiet er altsaa væsentlig personificeret i Eilschov, og Rosen bliver da ogsaa væsentlig hans, naar Pontoppidans »Danske Atlas« (III, 1767, S. 437) siger, at Odense har et »godt« Sæbesyderi. Men det var dog endnu Wolradt Holm, der ansøgte for det, da det i Marts 1762 opnaaede en væsentlig Begunstigelse, en af dem, det ikke fik i 1753, nemlig Toldfrihed for den Hampeolie, del behøvede fra Udlandet. Den Gang havde Odense ikke nogen Ilavn. Varer, der førtes til Byen ad Søvejen, maatte i Odense Fjord ved Klintebjerg eller Stigestrand omlades i Baade, der bragte dem til Strand- huset, nu Skibhusene, hvorfra de igjen maatte føres videre paa Vogne. Det var omstændeligt og bekosteligt. Wolradt Holm klagede stærkt herover, og idel han fremhævede, at den da- værende Konge, FrederikV, der tre (lange havde behagel al lage Sæbesyderiet i Øjesyn, allernaadigst havde tilsagt ham de til Værkets Fremme fornødne Friheder, ansøgte han indtrængende om den nævnte Toldbegunstigelse. Generaltoldkammeret var ikke lidt betænkelig ved Sagen, men under de givne Omstændig- heder gik det dog med til at indstille, al Toldfriheden »uden Konsekvenser« blev tilstaaet for en begrænset Tid, nemlig for ti Aar, og dette sloges fast ved den kongelige Resolution af 23. Marts 17621, men — »uden Konsekvenser« blev det dog ikke. 60